Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Pearls of the Street: Nyt liv til gadebørn

Projektgruppen Pearls of the Street hjælper gadebørn i byen Garoua i Cameroun til et nyt og værdigt liv.

Pearls of the Street støtter gadebørn i Garoua, Cameroun. Det drejer sig om børn, der længes efter en rigtig fremtid med skolegang og familieliv, men er endt på gaden og må klare sig selv. Derude, hvor den stærkeste overlever, og hvor kriminalitet ofte er den eneste udvej.

Men de kan få hjælp takket være et hjem drevet af Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun. Her bor ildsjælen Elia Oumar, der har viet sit liv til at hjælpe gadebørn tilbage på sporet. Sammen med kirken skaffer han børnene et sted at sove, mad og skolebøger. Men han går også skridtet videre og rejser ofte langt med børnene tilbage til deres elia-3
familier for at hjælpe dem med at forsone deres brudte relationer.

Drengene tilbage på sporet

På gadebørnshjemmet bor der kun drenge, og pladsen er trang. Derfor bliver der brugt mange kræfter på, at drengene kan blive adopteret hurtigt ind i nye familier, siger Anne Theresa Thanning, der er med i projektgruppen Pearls of the Street.

Ofte er der ingen familier, der har lyst til at adoptere drenge, så på nuværende tidspunkt har Elia Ourma 22 drenge boende på hjemmet.

”Elia betyder alt for de her drenge. Han er deres far, deres mentor, deres ven. Alting. I dagligdagen er det ham, der står for al opdragelse, og han har samtaler med dem om, hvad skal der ske i fremtiden, og han passer dem, når de er syge. Han er en rigtig ildsjæl,” siger hun.

Volontører til Cameroun

Når det er muligt, sender Mission Afrika volontører ned til drengene på hjemmet. Volontørernes primære opgave er at hjælpe med at sprede glæde og lave aktiviteter for børnene.

I efteråret 2017 har Mission Afrika sendt kvinderne Agnete Rix Wad og Emma Aninne Bjerre til Cameroun. Om arbejdet siger de blandt andet:

“Det er fantastisk at være med til at sprede glæde og sjov for mennesker, som ikke har ret meget. Drengenes favoritaktiviteter er, når vi bager snobrød eller spiller UNO sammen.”

Hjælp med det praktiske

Pearls of the Street støtter børnene, kirken og Elia med de ting, som de ikke selv har råd til. Det vil sige mad, skolegang, sundhed, lægebesøg, hjælp til at komme i praktik og skolebøger. Med de ting ved hånden er det muligt at få drengene tilbage på sporet og sætte kursen mod et ordentligt liv væk fra gaden.

Vil du give en hånd med?

Støt Elia Oumar, Pearls of the Street og kirken i Cameroun med en gave. Tak!

Støt Projekt 2137: Gadebørn i Garoua nu

Du kan også læse mere om volontørarbejdet her.