Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Luthersk Brødremission i Mali (MFLM)

Støt Projekt 3015: Luthersk Brødremission i Mali nu

Partner: MFLM – Luthersk Brødremission i Mali / Mission Fraternelle Lutherienne au Mali

MFLM blev etableret i 2011 som et ligeværdigt samarbejde mellem Mission Afrika og Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun.

Inden da havde de to organisationer gennem projektet “Fra Afrika til Afrika med kærlighed i kufferten” samarbejdet om at sende camerounske missionærer til landet for at støtte udviklingen og landets små kristne kirker.

Efter etableringen af MFLM har organisationen selv stået for at koordinere de camerounske missionærers indsats, som hovedsageligt består i at støtte de lokale kirker i forkyndelse og i etablering af sociale aktiviteter.

Siden 2012, hvor MFLM formelt blev godkendt som trosbasseret udviklingsorganisation af de maliske myndigheder, har missionærfamilierne desuden fået bedre muligheder for at indgå i udviklingsprojekter.

Stærke kvinder – stærke lokalsamfund

Udviklingsarbejdet i Mali har særligt fokus på landsbyudvikling med kvinder i centrum. Kvinderne er nemlig ofte nøglen til trivsel i familien, men har ofte en meget dårlig stilling i samfundet og dermed dårlige muligheder for at tjene penge til familiens overlevelse. Derfor giver vi dem gennem dette projekt en håndsrækning til at komme i gang med gede- og hønseavl og kompostproduktion gennem mikrokredit og undervisning.

En anden vigtig del af projektet er undervisning med særligt fokus på rettigheder. Projektet har kørt siden 2012 og vist meget gode resultater: kvinderne i projektet tjener for første gang deres egne penge og er glade for den nye viden, som gør dem i stand til at skabe positive forandringer i deres lokalsamfund.

Udpluk af Mission Afrikas og MFLM’s samarbejdsprojekter i 2016

Se hele årsregnskabet for 2016 

Fakta