Helt fra Mission Afrikas pionér Niels Brønnum rejste ud med Bibelen i den ene hånd og lægetasken i den anden, har sundhed været en del af Mission Afrikas arbejde, der tager vare på det hele menneske. Der er Mission Afrika også engageret i sundhedsarbejdet hos vore partnere.
I Den Centralafrikanske Republik er behovet stort, og Mission Afrika har derfor i 25 år fortsat sin støtte til Sundhedscentret i Bohong, der først blev oprettet som Mor-Barn-Klinik. Projektet er nu udvidet med sundhedsposter til de omkringliggende byer, for at endnu flere kan modtage behandling.
Sundhed handler også om forebyggende arbejde, og derfor modtager præster og bibelskoleelever i Cameroun også undervisning i hygiejne.
Læs mere om opgaverne i de forskellige lande under menuen ”Her arbejder vi”.