Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Uddannelse

Mission Afrika giver stipendier til studerende i Nigeria, støtter skoler i Centralafrika og støtter SAT-7's børnekanal i Mellemøsten.

Uddannelse

Mange af vores samarbejdspartnere har et stort behov for uddannelse af præster, men også af andre typer ressource-personer for eksempel inden for kommunikation, administration og økonomiforvaltning.

Mission Afrika ønsker at støtte vores partnere i dette og har derfor en stipendiepulje, som alle vore partnere kan søge legater fra.

Vi er opmærksomme på, at det ikke kun er på lederniveau, der er behov for uddannelse. Derfor er vi også glade for at kunne støtte skolearbejde forskellige steder. Det gør vi blandt andet gennem satellit-tv-stationen SAT-7, som har en særlig kanal for børn. SAT-7 KIDS når millioner af børn i Mellemøsten med evangeliet og gode skoleprogrammer.

Vi støtter desuden opbygningen af et skolearbejde i Den Centralafrikanske republik, der skal sikre, at børn i de små landsbyer også har adgang til skolegang.

Også i Mali har vi fokus på pigers uddannelse. Gennem et udviklingsprojekt oprettes komiteer i landsbyerne, der skal arbejde med at sikre pigerne skolegang på lige fod med drengene.

Læs mere om opgaverne i de forskellige lande under menuen ”Her arbejder vi“.
Læs mere om SAT-7 her.