Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Radikalisering: medborgerskab og modborgerskab

 

Vi mødtes første gang i 2006 i forlængelse af Muhammed-krisen og en efterfølgende lytterunde blandt 22 moskéer og muslimske organisationer, arrangeret af ”Folkekirke og Religionsmøde”. Siden har vi mødtes en gang om året til en dialogkonference for kristne og muslimske ledere.

Igen i år indbød Kristent-Muslimsk Samtaleforum til dialogkonference, denne gang i den nye Imam Ali moské på Nørrebro.

Omkring 60 kristne og muslimske ledere – biskopper, præster, imamer og repræsentanter for kristne og muslimske organisationer – havde valgt at bruge en hel lørdag på at blive klogere på og diskutere emnet ”Unges identitetsdannelse – medborgerskab og modborgerskab”.

Baggrunden for temaet var de seneste begivenheder i både Danmark og vore nabolande, der har understreget faren for unges radikalisering. Der har naturligvis været mest fokus på radikalisering blandt muslimer, men både i Norge og Sverige har kristnes radikalisering også ført til alvorlige voldshandlinger, og i Danmark kan man konstatere, at der i lukkede miljøer udvikler sig en radikaliseret retorik.

I sin åbningstale mindede biskop Peter Skov Jacobsen om, at vi er klar over, at religion indeholder et voldspotentiale, men at den, der griber til vold, ikke kan gøre det Guds navn, men kun i sit eget navn. Vi har her i Vesteuropa også oplevet radikalisering og ekstremisme, der endte med massemordet på jøder, og vi har lært, at ondskaben kan løbe af med os og gøre os blinde. Biskoppen henviste til en af de tekster, som han havde set i selve moské-rummet, hvor der både på arabisk og dansk stod, at bønnen sandelig forhindrer det skammelige og forkastelige.

Preben Bertelsen, som er professor i samfunds- og personlighedspsykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, og som har været med til at udvikle Aarhusmodellen angående anti-radikalisering, holdt en indholdsmættet forelæsning om ”Unges identitetsdannelse i relation til religion og samfund – udfordringer og problemer”. Han begyndte med at minde om, at vi bliver nødt til at forstå, hvad unge mennesker dybest set søger efter. I tilværelsespsykologiens optik er det, som de og vi alle stræber efter “en god nok tilværelse”.

For at opleve en ”god nok tilværelse” er det blandt andet afgørende at have en oplevelse af at være aktør i sin egen tilværelse og at opleve “flow”, forklarede Preben Bertelsen. Han definerede flow som overensstemmelse mellem tilværelsesopgaver og tilværelseskompetencer. Det drejer sig om kompetencen til at deltage socialt (for eksempel i nære relationer, job og uddannelse), kompetence til at realitetsafstemme (det vil sige at finde praktiske, fornuftige og brugbare fremgangsmåder) og tænke over værdier og normer i det, man foretager sig og kompetence til at navigere mellem mange tilværelsesperspektiver (det vil sige, at kende egne tanker og følelser og se tilværelsen fra andres perspektiv og forstå ideen bag regler, love, forklaringer, diskurser og tro).

Når der ikke er en sådan overensstemmelse, er unge mere sårbare over for en legal eller illegal radikalisering, hvor skellet er, om man bruger legale eller illegale midler til ultimativt at (re)konstruere flow i tilværelsen. Mellem disse to radikaliseringsformer ligger andre reaktionsformer som for eksempel psykosocial deroute og kriminalitet.

Aydin Seoi, der er sociolog, journalist og forfatter til bogen ”Vrede unge mænd – optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark”, fortalte om, hvordan unge indvandrerdrenge i socialt belastede boligområder ofte oplever stigmatisering og eksklusion. I stedet for at udvikle sig til medborgere udvikler de en identitet som modborgere og en vrede mod samfundet.

Det er et stort problem, at mange indvandrerdrenge – i modsætning til pigerne, der i dag har en høj uddannelses- og erhvervsprocent, der endda er højere end etniske danske pigers – ikke får nogen uddannelse efter folkeskolen og derfor også får sværere ved at få gode jobs.

Det grundlæggende element i radikalisering i Danmark er ikke religion, siger Aydin Seoi. Der er et signifikant sammenfald mellem de drenge, der leger gangstere, og dem, der bliver radikaliseret. Københavns kommunes anti-radikaliseringsprogram, VINK, beretter om, at 9 ud af 10 radikaliserede har været indblandet i bande- og anden kriminalitet. ISIS rekrutterer gangstertyper som Omar El-Hussain, der tilsluttede sig ISIS, efter at han var blevet smidt ud af Brothas-banden. Havde han ikke tilsluttet sig ISIS, ville han sikkert have tilsluttet sig en anden destruktiv subkultur.

Der er forskelle mellem radikaliseringsmønstrene i Europa, gjorde Soei endvidere opmærksom på, men langt de fleste terrorister er vokset op i hjem, hvor man ikke har praktiseret islam, og er derfor lette ofre for en ekstremistisk udgave af religionen. Viden om religion kan bidrage til at forebygge radikalisering.

På denne tiende dialogkonference tog vi et meget sensitivt emne op, nemlig radikalisering, og forudsætningen for, at det kunne ske, var – tror jeg – at der gennem årene er opbygget tillidsfulde relationer mellem muslimske og kristne ledere og en forståelse af et fælles ansvar – som muslimer og kristne – for at bidrage til at værne om og udvikle vort fælles danske samfund. Der blev – som forventeligt – ikke fundet nogen universalløsning på radikaliseringsudfordringerne, men i samtalerne i grupperne og i plenum kom der en række ideer frem i forhold til, hvordan kirker, moskéer og andre religiøse organisationer hver for sig og sammen kunne bidrage til en positiv identitetsudvikling hos unge.