fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Fra regnskov til Sahel: Oplevelsesrejse til Cameroun 2020

Oplev afrikansk kirke- og kulturliv, smag den lækre mad, klap i takt til musikken, mød kirkens engagerede folk og hils på flodhestene ved flodbredden.

Mange spændende og anderledes oplevelser venter, når Mission Afrika i samarbejde med Den Lutherske Brødrekirke arrangerer en oplevelsesrejse til Cameroun.

Mød dine kristne brødre og søstre på det afrikanske kontinent og få et indblik i, hvordan det er at være kristen i et land, hvor Gud er en central del af samtalerne, hverdagen og tankegangen, men hvor det også kan koste dyrt at være kristen.

”Vi fik en fantastisk modtagelse ved kirkens hovedkvarter af kirkepræsidenten, og var med til gudstjeneste og en del andre arrangementer, og ligeledes på mange ture med storslåede naturoplevelser.” (Laurits Mosegaard, deltager på oplevelsesrejsen til Cameroun 2018)

Du kommer også til at møde kristne konvertitter, der oplever et voldsomt pres fra det omkringliggende islamiske samfund. Dem kan du opmuntre ved din blotte tilstedeværelse. Oplev hvordan kirken gennem dens mange ildsjæle vokser på trods af pres fra omverdenen.

Tag med og se et land som rummer et stort spænd af forskellige naturoplevelser lige fra regnskov til Sahel og flodhestesafari til hvide sandstrande.

Program

1. dag – onsdag, den 11. nov. 
Kl. 05:30 fremmøde i Billund Lufthavn
Kl. 07:10 afgang Billund med Air france
Kl. 09:10 ankomst Paris
Kl. 14.00 afgang Paris
Kl. 20.35 ank. Yaoundé Nsimalen Airport
Indkvartering på hotel i Yaoundé.

2. dag – torsdag den 12. nov.
Besøg i Yaoundé hos flere af de lokale menigheder og samtaler med kirkemedlemmer og præster.
Besøg på Kunstmarkedet og andre turistmål i byen.
Kl. 19:00 afgang med nattoget nordpå – med aftensmad på toget og overnatning i sovekupeer med 4 senge i hver.

3. dag – fredag den 13. nov. 
Formiddag: ankomst til Ngaounderé og herfra kørsel med minibus videre nordpå til Garoua.
Eftermiddag: ankomst til den lutherske kirkes hovedkontor i Garoua (EFLC) med velkomst og indkvartering i gæstehuse på kirkens compound og på hotel i byen.

4. dag – lørdag den 14. nov.
og
5. dag – søndag den 15. nov.
Begge dage tilbringes i og omkring EFLC’s hovedkontor.
Gruppen mødes med grupper fra menigheden i Garoua (Yelwa), dvs. kor, unge, kvindegrupper og med besøg på gadebørnsprojekt og møder med kirkens medarbejdere.

Søndagsgudstjeneste sammen med den fransktalende menighed i Garoua
Besøg på Kunstmarkedet i Garoua og udflugt til flodhestene i Benouefloden.

Under opholdet i Garoua laves maden af lokale kvinder, og der vil en eller flere af dagene være
muligheder for at være med til madlavningen og dermed lære at lave camerounsk mad.

6. dag – mandag den 16. nov.
Fra storby til landsby. Udflugt fra Garoua med besøg hos lokale menigheder i Ngong og kirkens nye center for forfulgte konvertitter.
Logi: som hidtil i Garoua.

7. dag – tirsdag den 17. nov.
Udflugt til nationalparken Benoue hvor der vil være mulighed for at se vilde dyr. Nationalparken ligger syd for Garoua.

8. dag – onsdag den 18. nov.
Bus fra Garoua til Ngoundére, afgang med nattoget sydpå – med aftensmad på toget og overnatning i sovekupeer med 4 senge i hver.

9. dag – torsdag den 19. nov.
Fra morgenstunden køres i bil sydpå (ca. 4 timer) til Kribi ved Atlanterhavskysten.
Besøg hos den lokale kirke i Kribi.
Indkvartering på lokalt hotel i Kribi.

10. dag – fredag den 20. nov. 
Fortsat besøg i Kribi.
Mulighed for kanotur på floden i regnskoven og for badning i Atlanterhavet samt udsyn til det store vandfald direkte ud i havet.

11. dag – lørdag den 21. nov.
Fra morgenstunden køres mod Yaoundé Nsimalen Airport.
Kl. 23:40: afgang Yaoundé med Air France

12. dag – søndag den 22. nov. 
Kl. 06:20: ankomst Paris
Kl. 12:50 afgang Paris
Kl. 14:40: ankomst Billund

Rejseinformation

  • Dato: 11-22 november 2020
  • Rejseleder: Anne Theresa Thanning, der er bestyrelsesmedlem i Mission Afrika. Hun vil oversætte fra fransk til dansk.
  • Antal deltagere: 12 (først til mølle)
  • God fysisk form forventes
  • Fælles forberedelses- og informationsdag: lørdag den 03-10-2020
    På mødet hjælper vi med at søge visum.
  • Pris: Kun 13.000 kr. ekskl. forsikring, visum (800 DKK) og drikkevarer
    • Forsikring kan tilkøbes gennem os til 26 kr. pr. dag.
    • Det vil være muligt at bestille en afbestillingsforsikring igennem Unitas Rejser til 6% af rejsens pris
    • Prisen inkluderer:
      • Flybilletter tur/retur
      • Hotelovernatninger
      • Indenrigstransport
      • Forplejning
      • Safari og kanotur

Tilmeld dig her

Du tilmelder dig via dette link.
Tilmelding er først gyldig ved betaling. Overfør beløbet til Mission Afrikas konto.

  • Reg.nr: 5061
  • Kontonr: 1060018
  • Mærk overførslen: Oplevelsesrejse Cameroun + dit navn
  • Du skal være medlem af Mission Afrika for deltagelse. Er du ikke allerede medlem, så kan du hurtigt og nemt blive det her

Praktisk

Turen arrangeres i samarbejde med Unitas Rejser og er omfattet af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden.

Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår af www.unitasrejser.dk.

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle vores rejser evalueres og forbedres løbende på baggrund af tilbagemeldinger fra vores rejseledere og deltagere. Af den grund kan der være ændringer i programmet, fra rejsen blev købt, til den finder sted. Lokale forhold kan medføre, at vi under rejsen er nødt til at ændre indholdet eller rækkefølgen herpå. Vores mål er, at deltagerne får den bedst mulige rejse.

Vi vil i god tid inden afrejse sørge for at udsende deltagerbrev med information om, hvad du skal have styr på samt andre nyttige oplysninger.