fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Rokeringer i bestyrelsen

Sidste nyt om rokeringer internt i bestyrelsen og valg af nye bestyrelsesmedlemmer på det kommende års- og repræsentantskabsmøde.

Formand Anne Mie Skak Johanson har fået orlov fra bestyrelsen for at hellige sig arbejdet som sekretær for Himmelske Dage på Heden. Orloven varer i tre måneder og slutter, når Himmelske Dage er afviklet 2. juni 2019.

Det betyder at næstformand Henning Bech-Larsen træder ind på formandsposten, og at Jens Henrik Kristiansen afløser Henning Bech-Larsen som næstformand.

Det indebærer også, at førstesuppleant Ida Jensen Friis træder ind i bestyrelsen.

Rokeringen indebærer også, at Jens Henrik Kristiansen træder ind i Mission Afrikas forretningsudvalg (FU), hvor Henning Bech-Larsen og Anders Bjørnkjær-Nielsen er bestyrelsens repræsentanter i forvejen.

I øvrigt:

Ved det kommende års- og repræsentantskabsmøde lørdag den 14. september 2019 er to bestyrelsesmedlemmer på valg. Det drejer sig om Axel Schmidt, som ikke modtager genvalg, og Anna Grethe Møller, som modtager genvalg.

Der er således brug for at baglandet lægger hovederne i blød og indsender forslag til nye bestyrelsesmedlemmer. Forslag indsendes til ma@missionafrika.dk senest den 15. maj 2019.

Se Mission Afrikas bestyrelses sammensætning efter bestyrelsesvalg 8. september 2018.