Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Særpræget cykel ruller penge ind til Nigeria

En håndbygget, original ’longjohn’ er med i cykelsponsorløbet for Mission Afrika. Samler penge ind til uddannelse i Nigeria.

Særpræget cykel ruller penge ind til Nigeria

Flere og flere melder sig til cykelsponsorløb i forbindelse med Mission Afrikas årsmøde den 8. september. 30 cyklister har nu meldt sig til at cykle en 1,4 kilometer fastlagt rute i Højbjerg ved Aarhus, hvor årsmødet finder sted.

Hver krone tæller til gavn for uddannelse i Afrika og Mellemøsten.

En af deltagerne er Hans Wendelboe Bøcher, der lover at cykle 45 minutter ”trods dårlig kondi”, som han siger. Han cykler på en håndbygget såkaldt ”longjohn”, der vejer 70 kilo. Sammen med Wendelboes 90 kilo bliver der noget at slæbe rundt på.

– Cyklen er tung og jeg er i dårlig form, så hver en krone tæller! skriver han på Facebook.

Hans Wendelboe Bøcher samler ind til til fordel for Mission Afrika og unge nigerianeres uddannelse:

– Jeg har valgt at de penge, jeg cykler ind skal gå til uddannelse, stipendier og ledertræning: En god uddannelse sikrer, at man bedre kan hjælpe sin kirke og sit samfund. Takket være Mission Afrikas stipendier kan man i dag møde advokater, læger, ingeniører og teologer, som er i gang med at gøre en forskel lige dér, hvor de er. Tak for enhver support!

Hans longjohn er af en helt speciel støbning, fortæller han:

– Cyklen er håndbygget i første kvartal 1942, hvilket gør den til verdens ældste med sikkerhed daterbare longjohn. Der findes ældre budcykler, men da stelnummersystemet, som en dansk opfindelse, blev indført netop i januar 1942, og der umiddelbart ikke kendes andre eksisterende longjohns fra første kvartal, er min altså den ældste. Det er således ikke kun håndbygget, men 76 år!

Støt her.

Se Hans Wendelboes video på Facebook her.