Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Sangglade kvinder samlede ind ved velgørenhedskoncert

Glæden var elektrisk, da lokale kvinder i Cameroun sang, festede og indsamlede 4.000 kroner til renovering af en kirke. Mission Afrikas udsendte fortæller.

Sangglade kvinder samlede ind ved velgørenhedskoncert

Den 19. maj løb en stor sangkonkurrence af stablen i Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun. Konkurrencen var arrangeret af kirkens kvindeforeninger i Garoua for at samle penge ind til renoveringen af en kirke hærget af blæst uden for byen.

Sidse Holm Nielsen, der er udsendt til Cameroun af Mission Afrika, var med og rapporterer fra dagen:

Elektrisk glæde
Allerede udenfor kirken hører jeg musik. Det er en stor gruppe kvinder fra en nærliggende kirke, som ankommer syngende og dansende til kirken. Én kvinde dirigerer de andre og synger nogle vers, som de andre gentager. Jeg går ind og sætter mig på en bænk i kirken blandt kvinder med fantastiske farvestrålende stoffer og glitrende guldsmykker.

Første sanggruppe kommer ind fra enden af kirken, og snart runger hele katedralen af sang, trommer og jubelråb. Det karakteristiske “aijaijaijaij!” akkompagnerer kvindernes sang. Flere kvinder danser hen foran den optrædende gruppe, der står i geled i 4-5 rækker, og vifter med tørklæder, imens de synger. Er der en bestemt person, man synes synger eller spiller ekstra godt, tager man en pengeseddel og “klasker” den fast på personens hud.

Vild stemning
Det er dog kun starten.

Hele fem grupper skal optræde; og det er som om stemningen bliver vildere og vildere for hver optræden. Jeg kan knap sidde stille på min bænk, og rejser mig og danser ligesom kvinderne ved siden af mig. Selv kirkepræsident Debsia Alvius er oppe og danse. Han klasker flere sedler fast på sin kone, som leder det næste kor og synger med stor iver.

Nu er stemningen for alvor elektrisk, og koret, som ellers står på rad og række i geled, bliver nærmest skubbet bagud af alle de mennesker, der går op og danser, klasker sedler på sangerne og vifter med tørklæder.

“AIJAIJAIJAIJAIJ!”

Efter den sidste gruppes sang skal de forskellige sanggrupper vurderes af en jury. Førstepladsen går til… Paroisse Francophone! – Det frankofone sogn.

’Kvinder er kirkens søjler’
Efter koncerten taler Sidse Holm Nielsen med Elizabeth Ezekiel, der er formand for kvindeforeningen i Garoua sogn, som står bag sangkonkurrencen.

– Under koncerten har vi indsamlet 350.000 CTA (svarende til 4000 danske kroner, red.), fortæller hun stolt.

­- Pengene går til renoveringen af en kirke udenfor byen, der er ødelagt af blæsten. Kvindeforeningen har i før mobiliseret sig og samlet penge ind til at genopbygge kirken, men blæsten har ødelagt den for anden gang. Det er derfor, at vi gennem koncerten, samler penge ind igen, forklarer formanden.

Foruden velgørenhedsarrangementer, samler kvindeforeningerne også kvinder i området til bøn, bibelstudiegrupper og oplæg:

– Vores arbejde er først og fremmest vigtigt på det åndelige plan, for det er kvinderne, der beder mest, fortæller formanden.

– Generelt er kvinderne også de mest aktive i kirken. Hvis kvinderne bliver siddende uden at synge eller danse i kirken, bliver hele gudstjenesten påvirket af det. Det er os, der skaber stemningen. Det er os, der laver mad, og det er os, der tager imod besøgende. Så kvinderne spiller virkelig en vigtig rolle i kirken. De er kirkens søjler, forklarer hun.

Socialt arbejde og kamp for ligestilling
I et samfund uden sikkerhedsnet løfter kvindeforeningen også en stor del af områdets sociale arbejde:

– Når én af vores søster er i vanskeligheder, er vi der. Hvis hun er syg, mobiliserer vi os og tager hen til hende. Hvis hun lige har født, køber vi sæbe og tager på besøg for at se den nyfødte. Hvis hun er i sorg, tager vi ligeledes hen til hende. Så deler vi os i forskellige grupper og sover hos hende på skift, så hun aldrig er alene, fortæller kvindeformanden.

Men kvinderne har stadig mange udfordringer – særligt i landområderne, hvor der endnu er lang vej til ligestilling:

– Ude på landet har kvinden stadig ikke ret til at tale foran mændene, fortæller Elizabeth Ezekiel.

Men ifølge kvindeformanden er der forandringer på vej:

– Før i tiden var det kun præsidenten for kirkens kvindeforening, Madame Barra, som måtte deltage i generalforsamlingen. Men nu er hver region repræsenteret af hver sin kvindelige formand. Det er et stort skridt på vejen, forklarer Elizabeth Ezekiel, der fortsat kæmper for kvinders rettigheder i området.

Målet kvindeforeningernes mål er klart:

– Der er endnu ingen kvinde i de vigtige stillinger. Derfor håber vi på at få flere kvinder til at deltage i kirkens generalforsamlinger, og vi håber, at vi en dag vil se en kvinde på kirkens hovedkontor, afslutter hun.

Af Sidse Holm Nielsen og Michala Linn

Støt Projekt 77075: Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun nu