Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

SAT-7 genopfrisker tyrkernes kristne rødder

SAT-7 genopfrisker tyrkernes kristne rødder

Engang var Tyrkiet den kristne verdens centrum. For eksempel rejste apostlen Paulus rundt i området på sine tidligste rejser, og ikke mindre end syv forskellige kirkesamfund har deres rødder i samme område.

I dag er der ikke mange tyrkere, der kender deres kristne rødder. I en nation med flere end 80 millioner mennesker, er der mindre end 0,1 procent, der i øjeblikket identificerer sig som kristne.

I februar måned lancerede SAT-7 kanalen SAT-7 TÜRK og har således fået en enestående mulighed for at sprede det kristne budskab og den kristne forhistorie til landets indbyggere via satellit.

”SAT-7 TÜRK er den eneste kristne kanal på denne satellit, som når ud til mindst 40 millioner mennesker. Det er et stort ansvar og en fantastisk mulighed,” siger Terence Ascott, direktør for SAT-7.

Siden kanalens lancering har det væltet ind med positiv respons fra seerne.

”Jeres lærerige shows og gudstjenester er meget interessante. Jeg følger dem med spænding,” lyder det fra en af seerne, mens en anden skriver:

”Jeg er den eneste kristne her, hvor jeg bor, og jeres kanal bringer mig stor opmuntring. Må Gud velsigne jer.”

Nedenfor kan du se SAT-7 TÜRKs velkomsttrailer fra februar måned, da kanalen gik i luften første gang.

 

Støt Projekt 0004: SAT-7 nu