Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

’SAT-7 overgik min vildeste fantasi’

SAT-7’s grundlægger fortæller, hvordan den kristne satellit-station opnåede en rækkevidde, han end ikke turde drømme om. 400 millioner mennesker fra Afghanistan til Marokko kan nu se en af stationens fem kanaler, siger Terence Ascott.

’SAT-7 overgik min vildeste fantasi’

LONGREAD: En dag, da Terence Ascott gik ad Kairos gader, så han en fattig familie se fjernsyn på en byggeplads. De havde praktisk talt ingen ejendele – undtagen et fjernsyn, som underholdt børnene og holdt dem væk fra gaden.

Da fødtes idéen om at sende kristent tv i Mellemøsten. Gennem tv kunne man nå ud til alle dem, der ikke kan læse, og via satellit kunne man endda gå udenom myndighedernes censur og fortælle det kristne budskab om håb, tilgivelse og forsoning direkte til familierne i millioner af hjem.

Det er nu 22 år siden, SAT-7 sendte sin første udsendelse, og 40 år siden, Terence Ascott så familien på byggepladsen i Kairo – et syn, der blev til en vision, som til sidst blev overhalet af virkeligheden. For som han siger, da vi møder ham i København en sommerdag i juni:

– Jeg havde slet ikke turdet drømme om at sende kristent tv hele døgnet på tre sprog gennem fem forskellige kanaler til 400 millioner potentielle seere i Mellemøsten og Nordafrika, fra Afghanistan og helt til Marokko.

Hvordan indhente befolkningsvæksten?
Terence Acott fortæller om processen fra den spæde begyndelse til det vidtforgrenede arbejde i SAT-7:

– I 1970’erne rejste jeg en kort periode til Mellemøsten for at arbejde med trykte medier, mest bøger. Derefter ville vi nå ud til et større publikum og startede derfor et ungdomsmagasin på arabisk. Det gik rigtig godt.

Men så skete der noget?

– Ja, en dag gik jeg ned ad gaden i den egyptiske hovedstad Kairo og så en familie på fem personer, tre børn og deres forældre, sidde og se fjernsyn på en byggeplads. Manden var vagtmand og skulle sikre, at ingen stjal byggematerialer. Familien havde praktisk talt ingenting; kun nogle få køkkenredskaber og et fjernsyn. De boede under et stykke sækkelærred ved siden af vejen, hvor grus og stål blev opbevaret. Fjernsynet var koblet til venlige naboers stikkontakt og holdt børnene væk fra gaden.

På den tid voksede den arabiske befolkning med en million mennesker hver måned. Ungdomsmagasinet nåede ud til en halv million mennesker.

– Det var jo vidunderligt, men i virkeligheden var det kun to ugers befolkningsvækst! smiler Terence Ascott.

Hvordan forhindrer man tilbagegang i missionsarbejdet? spørger han retorisk og kommer selv med svaret: – Kun ved at finde måder at nå ud til flere mennesker på. Derfor begyndte vi at producere fjernsynsprogrammer, i første omgang til statsfjernsyn.

Derfor er fjernsyn så vigtigt i Mellemøsten
Fjernsynet havde allerede ændret befolkningens livsstil. Medier fortalte om bønder i den nordlige del af Egypten, som før stod op klokken fem om morgenen for at arbejde i marken, men som nu stod nu op langt senere, fordi de var trætte efter at have set sæbeoperaer på egyptisk fjernsyn aftenen før. Og folk begyndte at beklage sig over, at de ikke havde de samme goder, som de kunne se, at befolkningerne i Vesten havde.

Fjernsynet blev vigtigt, fordi mediet var den eneste kilde til oplysning og underholdning.

Terence Ascott, SAT-7.

– Fjernsynet blev vigtigt, fordi mediet var den eneste kilde til oplysning og underholdning for mennesker, især for dem, der ikke kunne læse, pointerer Terence Ascott.

Myndighederne forstod at udnytte tv-mediet, og derfor er der op til i dag skarp bevogtning af tv-stationer.

Udenlandske programmer rammer ved siden af
De første programmer i SAT-7 blev lavet i Californien med arabiske studieværter.

– Det var håbløst, indrømmer Terence Ascott. – De havde ikke føling med kulturen. Så når vi sendte programmerne i Egypten, grinede folk, for selv sproget var 10 år bagud. Vi blev klar over, at vi måtte producere programmerne i de lande, vi ønskede at nå.

Og det har SAT-7 gjort siden. Stationen importerer ikke programmer fra udlandet. Heller ikke selv om disse programmer er lavet af egyptere eller libanesere.

SAT-7 startede med at lave børneprogrammer, og nogle af dem lykkedes godt, husker Terence Ascott. Programmerne var så gode, at de blev godtaget og sendt i egyptisk stats-tv. Men det betød også, at man måtte nedtone det kristne budskab.

– I slutningen af 1980’erne blev det klart for mig, at satellit-tv var en måde at undgå censur på. Derfor begyndte vi at udvikle ideen med at sende kristen satellit-tv.

Kristne: Det er en skør idé!
Kristne i Mellemøsten mente dengang, at idéen var helt skør. Radio er én ting; her behøver du ikke at vise dit ansigt, men kan blot stille dig foran en mikrofon. Men på tv skal folk være villige til at vise deres ansigt. Og hvad ville myndighederne sige til, at kristent fjernsyn nu kom ind i Mellemøsten?

– Der var meget få kristne, som havde erfaring i fjernsynsproduktion. Og folk, der skrev for radioen, vidste ikke, hvordan de skulle skrive for fjernsyn, for de var vant til kun at have med ord at gøre, ikke billeder. De havde ingen erfaring i bruge visuelle virkemidler i stedet for som i radioen at beskrive alting, husker Terence Ascott.

Pengene var små, og vi var i tvivl, om det i det hele taget ville være muligt at komme på satellit.

Terence Ascott, SAT-7

– Pengene var små, og vi var i tvivl, om det i det hele taget ville være muligt at komme på satellit, og da jeg delte min vision med kirkeledere Mellemøsten, sagde de blot: ”Det lyder dejligt; Gud velsigne dig!”

Det var først, da den første udsendelse blev sendt på satellit den 21. maj 1996 for 22 år siden, at kirkelederne meldte sig på banen. De begyndte at engagere sig i arbejdet, fordi de opdagede: ”Ok, det kan lade sig gøre!”

– Det var fantastisk! udbryder Terence Ascott.

Alt måtte laves fra bunden af
SAT-7 sendte kun to timer om ugen det første år på en kanal, som de delte med andre stationer.

– Vi fik to timer hver fredag midt på dagen. Det var en kamp at udfylde de to timer om ugen, for vi havde ingen færdiglavede programmer, ingen drama, ingen musikklip, intet undervisningsprogram; alt måtte vi lave fra bunden af.

Terence Ascott fortsætter smilende:

– Efter et år udvidede vi betydeligt: Nu sendte vi to og en halv time ugentligt! I 2000 lykkedes det at komme op på to timer om dagen med en del genudsendelser. Og i dag er vi blevet til en 24 timers kanal med en kreativ skemalægning, hvor vi laver to timer ny-produceret indhold hver dag. Hvis du ser fjernsyn i samme tidsrum hver dag, ser du helt nye udsendelser. Og hvis du ser fjernsyn hele dagen, vil du se skiftende programmer hele tiden. Men hvis du ser fjernsyn 24 timer i døgnet alle ugens dage, vil du se rigtig mange genudsendelser.

Dengang kunne vi slet ikke forestille os, at vi en dag ville have fem kanaler på tre forskellige sprog, arabisk, tyrkisk og farsi.

Terence Ascott

Terence Ascott holder en kort pause, mens han tænker tilbage på den første tid.

– Dengang kunne vi slet ikke forestille os, at vi en dag ville have fem kanaler på tre forskellige sprog, arabisk, tyrkisk og farsi. Det var visionen, men jeg mente selv, at det kun var realistisk at have en 24 timers kanal, hvor de enkelte udsendelser var på enten arabisk, tyrkisk eller farsi. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at vi ville have en særlig børnekanal, en særlig tyrkisk og en særlig persisk kanal!

400 millioner kan se satellit-tv
Antallet af parabolantenner i den arabiske verden er vokset hvert eneste år, siden SAT-7 startede i 1996. 400 millioner mennesker mellem Marokko og Afghanistan kan i dag se satellit-tv i hjemmet. Og antallet fortsætter med at vokse. Også selv om flere og flere har adgang til internettet, forklarer Terence Ascott.

– Internettet har i Mellemøsten en meget fragmenteret dækning. Man skal kunne læse for at navigere på Internettet, og kun hvert fjerde hjem i Egypten har en internetforbindelse. Og hvis man betaler sin internetudbyder pr. megabyte, vil man i hvert fald ikke se video på internettet. Det bliver meget dyrt.

– Og hvad der er endnu vigtigere: Internettet kan blive censureret. Det er ikke muligt at censurere satellit-tv. Så hvis du vil undgå censur, og hvis du vil nå ud på den mest effektive måde med digitale billeder i høj kvalitet til mennesker, hvor mange er analfabeter, så er satellit-tv sagen i Mellemøsten.

Større åbenhed over for kristendommen
Parallelt med det voksende publikum, oplevede vi også en større åbenhed over for den kristne tro, fortsætter Terence Ascott:

– Da vi startede i sin tid, anede folk ikke, hvad kristendom var. Det første telefonopkald, vi modtog efter den første udsendelse, lød: ”I fjernsynet så jeg en dame med et kors om halsen, men uden tørklæde, og hun talte arabisk. Hvem er denne person?” Tanken om, at en ikke-muslim kunne tale arabisk, var helt fremmed for de fleste mennesker.

I dag er spørgsmålene helt anderledes.

– Tilliden til det religiøse lederskab er nedbrudt. Først og fremmest i Iran, hvor mullaerne har udnyttet deres magt til at fængsle oppositionen og berige sig ved at kontrollere landets industrier. Men også i den arabiske verden.

Mange vender ryggen til organiseret religion
Mange i den arabiske verden har vendt ryggen til organiseret religion og er blevet ateister, fortæller Terence Ascott.

– Under borgerkrigen i Algeriet i 1990’erne begik de islamistiske oprørere overgreb mod den lokale befolkning, som derfor begyndte at distancere sig fra islam. Man har set tilbagegang for den militante islam i Egypten, efter at Det Muslimske Broderskab tog kontrol over landet og efterlod det i et værre rod. De blev afsat ved et generelt oprør i befolkningen – med hjælp fra militæret.

– Den arabiske befolkning har desuden været vidne til Islamisk Stats dramatiske fremfærd, hvor en sunnimuslim vil skære dine fingre af, hvis du ryger. Eller dræbe dig, hvis du har en lidt anderledes teologisk holdning, selv om du er sunnimuslim. Hvis du er shiamuslim, yezidi eller druser, vil du uden tvivl blive dræbt, fordi du er vantro. Sunnier dræber sunnier, shiaer dræber shiaer, og shia og sunnier dræber hinanden. Folk har fået nok af det. De spørger: ”Hvad er det for en religion, hvad er det for en gud, der gør sådan noget?”

Befolkningen er klar til det kristne budskab
Selv i Tyrkiet, som ikke oplever samme problemer som Syrien og Irak, bliver mennesker deister, fortsætter Terence Ascott. Deisme er en art naturlig gudstro, også kaldet uortodoks fornuftsreligion.

De respekterer ikke religiøst lederskab. Så de vender ryggen – ikke til Gud – men til islam.

Terence Ascott, SAT-7

– De ønsker ikke og respekterer ikke religiøst lederskab. De ser korruption, misbrug og hykleri. Så de vender ryggen – ikke til Gud – men til islam. Og de bekender sig som deister. Det er et nyt fænomen, der endda er blevet diskuteret i parlamentet for nylig og selvfølgelig også i pressen.

Der er derfor en ny åbenhed for andre gudsopfattelser. Folk tørster efter en Gud, der giver mening, forklarer Terence Ascott.

– Evangeliet handler om kærlighed, forsoning og tilgivelse, og disse mennesker er virkelig klar til sådan et budskab. Så vi får en helt utrolig respons.

Også responsen overgår hans vildeste fantasi:

– Alt dette ville jeg ikke kunne have drømt om, da vi startede. Under forberedelserne til SAT-7 i 1990 var der kun seks hjemmesider i hele verden. Og hele ideen med at bruge internettet og sociale medier til at dele Bibelens budskab og interagere med vores publikum, var helt utænkelig. Al kommunikation skete på telefon, brev eller fax. Vi havde ikke en gang en hjemmeside. Vi arbejde på at få en, men var usikre på, om nogen ville besøge den!

Håb midt i håbløsheden
Oplever du, at kærlighedsbudskabet fra SAT-7 også påvirker samfundet som helhed?

– Lige nu er 60 millioner mennesker stærkt påvirket af urolighederne i Syrien, Irak og på Vestbredden. Modløsheden er til at tage og føle på. Det samme er ødelæggelserne. Håbløsheden er total. Jeg kan ikke se samfund rejse sig og blive bedre, ikke endnu. Krigen i Syrien må nå en afslutning, før befolkningen kan påbegynde genopbygningen.

Ser vi mennesker, som er blevet påvirket af vores undervisning om forsoning, tilgivelse, inklusion og accept? Ja, det tror jeg.

Terence Ascott, SAT-7

– Men ser vi mennesker, som er blevet påvirket af vores undervisning om forsoning, tilgivelse, inklusion og accept af mennesker som er anderledes? Vil de træde frem, når befolkningerne genopbygger deres liv og danner nye lokalsamfund? Ja, det tror jeg.

– Vi har set nogen effekt i Egypten. Der har som bekendt været massive angreb på kristne. Over 100 kristne er blevet dræbt det seneste år i angreb på pilgrimme og kirker. Da præsident Mursi blev afsat, var der en serie angreb på kristne.

Muslimer overrasket over kristnes tilgivelse
Men det gør indtryk, når kristne træder frem på vores skærm og siger: ”Jeg tilgiver de mennesker, som har dræbt min bror, min kone, min søn osv. for det lærte Jesus mig!”.

– Folk opdager, at de kristne ikke gør gengæld, som det er almindeligt i Mellemøsten. De kristne går ikke ud og dræber tilfældige muslimer, fordi de er blevet angrebet af muslimer. Tværtimod bryder de den endeløse voldsspiral.

Og det har overrasket de egyptiske muslimer: Tænk, at de kristne ikke blot er passive, men står frimodigt frem og frasiger sig volden og endda erklærer deres kærlighed til dem og beder for dem, som har dræbt deres kære, enten det var en af martyrerne ved Libyens kyst eller en af dem, der blev dræbt ved et af angrebene i Egypten.

– SAT-7 er blevet en platform for disse ord om tilgivelse, fortæller Terence Ascott. – Selv almindelige verdslige medier i Egypten har sagt: ”Hvad er disse mennesker lavet af? Er de overhovedet mennesker, siden de kan tilgive mennesker, der har dræbt deres kære?”

Det har skabt en stor forandring i relationen mellem størstedelen af de egyptiske muslimer og størstedelen af de egyptiske kristne.

Vi ser nu en helt anden indstilling over for kristne. De betragtes nu som en positiv del af samfundet.

Terence Ascott, SAT-7

– I stedet for det fjendskab, som var bygget op, ser vi nu en helt anden indstilling over for kristne. De betragtes nu som en positiv del af samfundet.

Tegn på forsoning i Egypten
Men er muslimske lærde også villige til at anerkende de kristne?

– Vi skal være klar over, at de allerfleste muslimer er moderate. Medierne fokuserer mest på de forfærdelige ting, der sker, og man kan få det indtryk, at alle muslimer er terrorister. Men bare fordi de fleste terrorister er muslimer, betyder det ikke, at de fleste muslimer er terrorister.

– Der er mange moderate derude, som er villige til at stå frem og sige: ”Det er forkert at dræbe! Vi er nødt til at acceptere vores kristne brødre!” Og faktisk har den egyptiske præsident Sisi sagt dette i forskellige sammenhænge. Han har bedt muslimske ledere undersøge, hvorfor kristne bliver behandlet så dårligt og hvordan islams lære bliver brugt til at legitimere vold, som vi ser det i de egyptiske oprør og i Syrien og Irak.

Mursi er den eneste præsident i Egyptens historie, som besøger den koptiske kirke i Egypten og lykønsker dem i julen, oplyser Ascott. I arabisk kultur er det tegn på respekt at komme på besøg.

– Det har ingen anden egyptisk præsident gjort. Da de 21 koptiske martyrer blev henrettet i Libyen, tog præsidenten hen til pave Padros for at kondolere.

Men der er alligevel malurt i bægeret: Situationen i Egypten er stadig meget vanskelig for kristne og for journalister ligeså.

– Vi har også vanskelige forhold i SAT-7. Men jeg tror, det skyldes, at Egypten er for kompleks til at blive regeret og kontrolleret oppefra og ned. Mange problemer skyldes årelang islamisk indflydelse i skolesystemet og bureaukratiet. Der er en passiv – om ikke aktiv – modstand mod forandring og reform.

Stadig udfordringer for SAT-7
Vores tid for interviewet er ved at rinde ud, og det sidste spørgsmål brænder på: Hvad er den største udfordring for SAT-7 lige nu?

Men der er mere end én udfordring, fremgår det af Ascott’s svar:

– SAT-7 er vokset meget. Vi har de sidste tre år fordoblet antallet af de kanaler, som vi bruger. Vi har fået en enestående mulighed for – som eneste kristne kanal – at være på den statskontrollerede TÜRK-SAT-kanal. Aftalen med de tyrkiske myndigheder gælder for de næste 10 år. Vi er kommet på JAH SAT, som når langt ind i Iran og Afghanistan. Den drives af en virksomhed med base i Abu Dhabi og har ikke givet adgang til andre kristne stationer end vores. Og vi har startet uddannelseskanalen SAT-7 ACADEMY. Alt dette har vi kunnet gøre med et fladt budget. Så vi kæmper for at få enderne til at mødes.

– Samtidig ønsker vi at øge kvaliteten i vores programmer. Vi har brug for at researche mere for at sikre godt indhold, vi har brug for at kende vores publikum bedre, og vi har brug for at skifte til formatet ”High Definition Broadcast” (HD). Vi begynder nu at optage i HD, selv om vi ikke har råd til at sende i denne kvalitet endnu. Men vi vil have materiale klar, når vi får råd til at sende.

Dette er nogle af de særlige udfordringer, vi står over for, forklarer Terence Ascott.

– Med mindre vi øger de årlige donationer er jeg bange for, at vi må standse nogle af disse tiltag. Men i en tid, hvor der er flere muligheder end nogensinde før, vil det være en tragedie. For vi har aldrig før oplevet så stor interesse for den kristne tro, som vi gør i dag, slutter han.

Støt Projekt 0004: SAT-7 nu