Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Sodavandsflasker, skoleundervisning og tiden, der går for stærkt

Vores to udsendte volontører, Emma Aninne Bjerre og Agnete Rix Wad, fortæller om de sidste ugers oplevelser i Douala i Sydcameroun.

Sodavandsflasker, skoleundervisning og tiden, der går for stærkt

Emma og Agnete blev udsendt til Brødrekirken i Cameroun i august måned. Opholdet begyndte i Garoua, hvor de arbejdede i gadebørnsprojektet Pearls of the Street og underviste på en af kirkens skoler. Nu er de fløjet sydpå for at undervise i storbyen Doulala med 1,2 mio. indbyggere.

Det er nu næsten to uger siden, vi ankom her til Douala. I sidste uge observerede vi undervisningen på skolen, hvilket var meget spændende. Observationerne gjorde, at vi kunne danne os et billede af, hvordan skolegangen hernede er anderledes end i Danmark. For eksempel er der meget udenadslære direkte efter bøgerne. Og kulturen er også, at børn lærer bedst ved at få et rap over fingrene i ny og næ. Denne form for pædagogik har vi diskuteret meget med skoleinspektøren – og han respekterer, at vi ikke bruger den slags metoder i undervisningen!

Vi underviser på skolen hver mandag, onsdag og fredag. Børnene her er nemmere at undervise, da skolen er engelsksproget. Eleverne snakker derfor meget bedre engelsk, end eleverne vi havde i Garoua, hvor undervisningen foregik på fransk. Selvom undervisningen her foregår på engelsk, kommer mange af eleverne fra fransktalende hjem. Det er dermed kun i skolen, de lærer engelsk, hvilket for nogle elever giver lidt vanskeligheder i de små klasser.

I frikvartererne leger børnene med det, de lige kan finde. Der er ingen fodbold. Har man en tom sodavandsflaske, spiller man fodbold med den. En dag så vi en elev løbe efter de andre elever med en rem i hånden. Børnene skreg, da de var bange for at blive slået med remmen.

Altid tændt TV

Vi ser og oplever meget på skolen, og dette er blot et udpluk af vores oplevelser. Når vi om eftermiddagen har fri, slapper vi ofte af og tager en tur i poolen. Ellers går vi små ture i området lige omkring, hvor vi bor. Vi har bland andet fundet en tøjbutik, hvor vi har købt lidt tøj, og derudover besøger vi diverse supermarkeder.

På dage, hvor vi ikke er på skolen, er vi sammen med præsten Francois. Han har vist os noget af byen og de lidt større markeder. Når vi ikke er på markeder sammen med Francois, er vi hjemme hos hans familie, hvilket er meget hyggeligt. Han har en kone og fire børn, og de er meget søde og tager altid godt imod os. Det er lidt ligesom vores andet hjem. Tv’et i deres hus er altid tændt, og vores opfattelse er, at har man et fjernsyn, bliver der brugt mange timer foran det. Vi har dermed også siddet og set meget fransk fjernsyn.

Hvorfor frivilligt arbejde?

Baptistkirken har nogle gæstehuse, som vi bor i. Her bor mange europæere, men de fleste er her kun i korte perioder. I sidste uge var der nogle tyske unge, som boede her sammen med nogle unge fra Cameroun. Det var hyggeligt igen at være omgivet af andre unge. Vi fik nogle spændende samtaler om forskellen mellem Danmark og Cameroun. De syntes, det var meget specielt, at vi var taget herned for at arbejde frivilligt og spurgte meget ind til det.

Tiden går stærkt, og vi glemmer dermed helt at få skrevet blogopslag. Vi kan slet ikke forstå, at vi kun har fem uger tilbage. Tiden er gået vildt hurtigt. Her er de så småt begyndt at pynte op til jul i butikkerne, hvilket vi synes, er ret hyggeligt. Det er dog ret sjovt, at de hænger snefnug op i ruderne, når det er over 30 grader udenfor. Vi håber, I fortsat har det godt hjemme i Danmark.

 

Støt - Projekt 2137: Pearls of the Street nu