Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Sundhedsrevolutionen i Kolokobo, Central Afrika.

Landsbyen Kolokobo har fået en ny sundhedsklinik. Den kan gøre forskellen mellem liv og død, mener den lokale ildsjæl Noukong Ngouadoui Esther

Sundhedsrevolutionen i Kolokobo, Central Afrika.

Tekst: Shifu Ngalla, oversat af Philip Christoffersen

Kolokobo er en de seks landsbyer, der modtager hjælp fra Mission Afrikas sundhedsprojekt i området Mbili i Centralafrika. Et land, der smertefuldt er ved at komme ud af en altødelæggende borgerkrig, hvor sundhedsinfrastrukturen har lidt under ødelæggelserne. Kolokobo er dog i den meget særlig situation, oprørerne her ikke har ødelagt noget. Ganske enkelt fordi der ikke har været noget at ødelægge.

I sine mere end 100 års eksistens har der aldrig været nogen sundhedsfaciliteter i byen, men for nylig fik mere end 2500 mennesker i Kolokobo og omegn et helt nyt sundhedscenter. Og det er en revolution!

En af nøglepersonerne bag succeshistorien er en kvinde ved navn Madame Esther Noukong Ngouadoui, der har mobiliseret lokale kvinder til at opbygge centeret.

Hun taler passioneret og med mange følelser om, at de har arbejdet hårdt for at bygge centeret.

”Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er som en drøm. I dag, hvis en gravid kvinde i denne landsby kan mærke, at hendes baby er på vej ud, så kan hun gå herhen og føde? Det er jo fantastisk,” siger hun og kæmper med at holde tårerne tilbage.

”Ser du, hvis det her sundhedscenter havde eksisteret i landsbyen tidligere, så ville jeg ikke have mistet min baby for nogle år siden i bushen på vej til Bohong. Mine søstre havde heller ikke mistet deres babyer,” siger hun og tørrer tårerne væk med baghånden.

Hun smiler og fortsætter: ”nå, men der er en tid for alting. Hvad der er sket, er sket. Vi vil gerne takke kirken (EELRCA). Og Vi er meget taknemmelige overfor kirken i Europa (Mission Afrika), som vi har fået at vide, har givet os penge til at bygge centeret.”

”Vi takker dem, fordi vi som kvinder er dem, der først og fremmest får noget ud af centret, når vi er gravide, eller når vi ammer vores børn. Der kan centret hjælpe os. Derfor har vi arbejdet hård under opbygningen. Vi har båret sand og sten. Vi har lavet mad til arbejderne. Vi gjorde det, fordi sundhedscenteret er vores. Det er som en pille, vi kan sluge, så vi ikke længere skal føle smerte. Så vi ikke skal lide igen,” siger Madame Esther Noukong Ngouadoui