Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

TV i Mellemøsten: ’Børn skal vide, at de er værdsat!’

SAT-7 KIDS nåde i ud til mindst 4,6 millioner børn i Mellemøsten og Nordafrika i 2017. ”Vi vil være det lys, der viser børnene Guds kærlighed," siger kanalens direktør Andrea El Mounayer.

TV i Mellemøsten: ’Børn skal vide, at de er værdsat!’

150 millioner børn under 16 år i Mellemøsten og Nordafrika lider fortsat under de ustabile forhold i regionen. De langvarige konflikter har frataget mange børn mulighed for at leve et normalt liv – og derfor står de i fare for tage permanent skade i deres udvikling.
Så dystre ser fremtidsudsigterne ud for børnene i Mellemøsten og Nordafrika. Blot i Syrien kender hele tre millioner børn under seks år kun til krig og elendighed.

Børnene giver håb om forandring
Samtidig er børnene det største håb om forandring til regionen. Og her kommer kristent børne-tv via satellit ind i billedet. SAT-7 KIDS sender 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen til arabisktalende børn i Mellemøsten, Nordafrika og Europa.
En dugfrisk rapport viser, at SAT-7 KIDS i 2017 når ud til mindst 4,6 millioner børn blot i Mellemøsten og Nordafrika.
– Børnene har desperat brug for at vide, at de er elskede og værdsatte af Gud! SAT-7 gør Guds kærlighed synlig for de mest sårbare, siger SAT-7 KIDS direktør Andrea El Mounayer i rapporten.

Læs mere om SAT-7 her.

Udstråler Guds kærlighed til børnene
SAT-7 KIDS er den første arabiske kristne kanal, der udelukkende er beregnet til børn og unge. Kanalen blev lanceret i december 2007 og har siden inspireret til håb og åndelig vækst for børn og unge i hele regionen.
– Mit største og yderste mål er, at SAT-7 KIDS må være det lys, der leder ethvert barn til at se Guds kærlighed, uanset deres omstændighederne, og de må opfylde det formål, som Gud skabte for hver enkelt af dem.
Børnenes behov, oplevelser og baggrunde er forskellige: nogle har mistet deres barndom på grund af krig, andre på grund af fattigdom; nogle må leve med konsekvenserne af at miste en forælder eller to, og andre er blevet misbrugt.
– Men uanset hvor store problemerne er, forsøger vi hos SAT-7 KIDS at se på dem med Guds øjne. Det er den eneste måde, vi kan se håb og det umulige blive muligt, siger Andrea El Mounayer.

Se video med indtryk fra SAT-7’s seneste netværksmøde.

Engagerer børnene gennem sociale medier
SAT-7 KIDS er massivt tilstede på sociale medier som Facebook og YouTube. Medierne bliver flittigt brugt af børnene og de unge i regionen.
Derfor vil Andrea El Mounayer og hendes medarbejdere i 2018 udvikle korte fem minutters YouTube-programmer med unge værter og desuden halvtimes undervisningsudsendelser med åndeligt indhold. Alt sammen garneret med farverige kulisser og visuelle effekter.
Som Andrea El Mounayer udtrykker det:
– Når noget fanger øjet, skaber det en interesse og mulighed, for at øret kan modtage og forstå!
Samtidig udvikler stationen live-programmer, hvor børnene og de unge selv sætter problemer under lup og foreslår løsninger.

Støt Projekt 0004: SAT-7 nu