UGANDA – KAMUZINDA FARM

Initiativrig afrikansk leder og mange danske volontører

Projektgruppen

Kamuzinda projektgruppen har haft forskellige projekter i løbet af 2019. De har blandt andet støttet etableringen af en vandtank til vanding af kaffeplanter og nye bananplanter. Initiativer som skal hjælpe til farmens langsigtede bæredygtighed.

Fakta

Mission Afrika har indgået samarbejde med Kamuzinda farm og støtter denne gennem projektgruppen i Danmark. Samarbejdet og støtten går til at hjælpe farmen til at kunne blive en bæredygtig demonstrationsfarm, der kan inspirere og uddanne lokalsamfundet til mere bæredygtige og effektive landbrugsmetoder. Projektgruppen og Mission Afrika støttede i 2019 Kamuzinda Farm med 51.491 kroner (indeholder MA’s bidrag og volontørudgifter).

Ny samarbejdsaftale

I april måned kunne Mission Afrika og Kamuzinda Farm i Uganda indgå en ny samarbejdsaftale, som foreløbig løber de næste to år. Det var en glædens dag for både Ponsiano Nyumbi, som er leder af farmen, Mission Afrika og de engagerede unge fra Mission Afrika Youth. I efteråret 2019 blev det første hold volontører sendt afsted til farmen.

Volontører

Volontørholdet bestod af fem friske unge danskere, der skulle op-leve den ugandiske kultur og give en hånd, der hvor de kunne. Det gav de danske volontører, Pernille Jønsson, Sarah Riisager, Astrid Bladt, Nikoline Damm Overgaard og Maja Langvad mange gode oplevelser, samtaler og et indblik i hvordan det er at bo i Uganda. Situationen på farmen er lidt anderledes, end den tidligere har været, da familiens børn er blevet så store, at de nu går i skole i én af de større byer i området. Dette er anderledes end tidligere for volontørerne, da Ponsiano og hans kone Rebekka er mere ude af huset, når de skal besøge deres børn.

DU KAN ÆNDRE ET LIV I DAG

Så længe fattigdom, uretfærdighed & ulighed fortsætter, kan ingen af os virkelig hvile. Det koster ikke meget at ændre et liv. Kontakt i dag og begynd at gøre en forskel.

Book en formidler
GIV NU