Mindre topstyring og mere selvledelse, mærk og reagér motiverer frivillige ildsjæle til at agere ansvarligt, fleksibelt og kreativt til gavn for organisationen.

 

NGO-organisationerne er befolket med ildsjæle på alle niveauer, men noget tyder på, at frivillige dør i de traditionelle NGO-organisationer. En verserende debat i missionsorganisationerne peger på, at ilden og begejstringen risikerer at dø ud i takt med at organisationen bliver professionaliseret.

De frivillige er en uvurderlig ressource, og samtidigt en stor udfordring at håndtere.  Som det er sagt: ”frivillige er både det bedste og det værste, vi har.”

Jeg ser dog lysere på fremtiden som mangeårig leder af frivillige på forskellige niveauer. Jeg ved, vi kan engagere det frivillige bagland i en moderne missionsorganisation. Og at der er mange veje til det, som vi arbejder for fuld kraft med i Mission Afrika.

 

Følg tidens organisationstendenser

En af de vigtigste ting, jeg har opdaget som generalsekretær med 2000 frivillige i vores netværk, er at vi er nødt til at indrette vores organisation efter tidens tendenser (jeg taler ikke om teologi, men om antropologi og sociologi). Så vil vi altid være, hvor de frivillige er.

Hvis vores frivillige ildsjæle brænder ud, er det fordi vi ikke ser, hører, inddrager og giver dem frihed og ansvar nok – eller overhovedet får dem implementeret i vores organisations visioner og værdier. Nuværende organisationsmodeller er slet ikke gearet til fremtiden og til frivillige. Vi sidder med komplekse problemstillinger, hvor vi ikke lige kan plumpe frivillige ind … tror vi. For at forstå dette, er vi nødt til at se på de nyeste organisationsteorier om fremtidens organisationer.

 

Fremtidens ledelse starter i nuet

Fremtidens organisation går helt væk fra de hierarkisk, bureaukratisk opbyggede, sekretariatsstyrede og pyramideformede strukturer. I stedet er organisationerne dynamiske, flydende systemer af kollektiv intelligens med uddelegeret beslutningsmyndighed. Her bliver der plads til de frivillige!

Den fremtidige organisation er evolutionær og superkompleks. Medarbejderne OG de frivillige er 1) selvledende, 2) bringer hele mennesket med og 3) arbejder evolutionært. Men den proces betyder også, at vi skal turde give magt fra os. Vi skal turde have fuld tillid til græsrødderne. Stole på, at de bærer ordentligheden og visionerne med. Er vi klar til det rundt på hovedkontorer og i bestyrelser?

 

Mere end dynamiske supertankere

Mission Afrika er kendt for at drive partnerskaber gennem lange samtaler, mange Emmaus-medvandringer, grundige handleplaner, dygtige sikkerhedspolitikker osv. Det er rigtig godt og vigtigt, og vi er stolte af den ansvarlighed, det udstråler.

Men bliver vi der, er vi en supertanker, som er meget vanskelig at samarbejde med for frivillige. Derfor har vi de sidste måneder sat sejl mod at blive mere ”agile” – dynamiske, fleksible og forandringsparate. Det er her, de frivillige ofte løber panden mod en mur, når de møder organisationens handleplaner, budgetter og strategitænkning.

Specielt ønsker vores unge handling, medejerskab og mentoring. I Mission Afrika er vi derfor gået i proces med, hvordan vi sikrer ansvarligheden, samtidigt med vi hurtigere kan flytte os derhen, hvor der er behov for os nu sammen med de frivillige. Faktisk er vi uansvarlige, hvis ikke vi følger samfundstrenden, men forbliver i en konservativ fortid. (Læg mærke til jeg IKKE taler om teologi og arbejdsområder, men alene om organisationsledelse og frivillighed).

 

Mærk og reagér

Derfor arbejder Mission Afrika som NGO-organisation nu mod en fremtid, hvor vi vil prøve at kaste os ud over kanten og giver vores frivillige mere ”magt” og dermed ejerskab. Vi sætter dem ikke bare i gang, men vi forventer selvledelse. Vi må også forvente færre handleplaner og strategier, og mere mærken efter, medens vi rider, i stedet for at prøve at forudsige og planlægge alting, inden vi tør sætte os op på hesten. Mærk og reagér.

Men det strider voldsomt imod vores tidligere dannelse. Det er et kulturskift. Mange NGO-organisationer flyver billedligt talt Jumbojet, hvor alt er frygteligt kompliceret, fordi der er millioner af dele og processer, der skal reagere sammen i en lineær, logik. Vi skal i stedet tænke os som et komplekst system – ligesom en portion spaghetti, der består af færre enheder, men alligevel kan den kraftigste computer ikke forudsige, hvad der vil ske, når vi trækker i en af spaghettierne … mon vi rammer en knude, hvor ender det? Det kan vi ikke forudsige, og derfor skal vi have nogle klare visioner, der pejler målet. Og derfra blive bedre til at mærke efter og straks korrigere strategi og handleplaner undervejs. For vi kan ikke regne det ud.

Sådan er det at arbejde med frivillighed og medarbejdere i fremtidens organisationer.

 

Henrik Engelbrekt Refshauge

Generalsekretær Mission Afrika

Lysengallé 15D

8270 Højbjerg