Vi kunne ikke bare komme med evangeliet alene
Sygeplejerske Grete Irene Storbjerg, udsendt til Kontagora i Nigeria fra 1996 til 1999 sammen med sin mand Bent, som døde i 2020.
Af Kristine Ballantyne
Kommunikationsarbejder og fundraiser i Mission Afrika
1991 ankom de første tre nigerianske evangelister til Kontagora. Senere blev også en dansk familie, Grete og Bent Storbjerg, udsendt som missionærer til Kontagora i Nigeria.
„Selvom det var barskt at være i Kontagora, elskede jeg livet der,” fortæller Grete. „Det var oplevelsen af, at vi virkelig kunne gøre en forskel, og disse år er nogle af de bedste år i mit arbejdsliv som sygeplejerske.”
„Vores opgave var at støtte evangelisterne, som var sendt fra Adamawa-staten til Kontagora,” uddyber hun. „Det var ikke nemt for evangelisterne at etablere sig et nyt sted, lære nye sprog og gå i gang med nybrudsarbejde.”
Grethe besøger mobil klinik i en landsby.
“Dengang i 90’erne var der ingen skoler, ingen sundhedsvæsen, ingen brønde. Det var så tydeligt for os, at vi ikke bare kunne komme med evangeliet alene,” husker Grete, som i kraft af sin uddannelse som sygeplejerske også kunne rådgive om hygiejne og sundhed. „Børnedødeligheden var utrolig høj. Simple råd som ‘Am jeres børn, sørg for at koge vandet, drik ikke flodvand’ var afgørende for at sikre børnenes overlevelse.”
Gud har altid større planer
Bent fik til opgave at hjælpe med at finde en grund til en bibelskole. Bent var god til at forhandle, men hver gang han havde en byggegrund på hånden, gik aftalerne alligevel i vasken. Ifølge Grete oplevede de flerebenspænd på grund af de spændinger, der i forvejen var mellem kristne og muslimer i området:
„Forhandlingerne stod på i over to år. Da vi afsluttede vores tid som missionærer, var det med stor sorg over, at det ikke lykkedes os at hjælpemed at bygge bibelskolen. Vi nåede dog at se kirkerne begynde at vokse, og det var en stor glæde for os,” slutter hun.
Evangelisterne modtager cykler.
Siden Grete og Bent forlod Kontagora i 1999, er arbejdet vokset mere, end de havde turdet håbe på. Det lykkedes at få bibelskolen etableret i permanente bygninger og med støtte fra Rikke og Per Enggaard Haahr blev Kristi Lutherske Kirke i Nigeria ( LCCN ) engageret i endnu en bibelskole, som også den reformerte kirke i Nigeria stod bag. Flere kræfter kom til, deriblandt Elisabeth Vingborg og også Inger og Poul Martin Nielsen, som i årene omkring 2010’erne støttede op om den store udvikling, der var i gang. En grundskole og et skolehjem for evangelisternes børn blev oprettet. Nye mødepladser og kirker blev åbnet, kirkebygninger blev forbedret og i flere landsbyer blev der dannet komitéer, som arbejdede aktivt for sundhed og bedre adgang til vand.
Det havde været nemmere at blive hjemme
I dag er der i alt 54 evangelister, som arbejder med at støtte de lokale kirker i Kontagora-området. En af dem er præsten Hosea Yaro, der sammen med sin familie har været en del af missionsarbejdet i Kontagora i over 15 år.
Præst Hosea M. Yaro, udsendt fra Madawa-staten til Kontagora-området i Nigeria i 2009.
„Det ville på mange måder have været nemmere for mig at blive boende i Adamawa, hvor jeg kommer fra,” indrømmer Hosea, „men det har altid været vigtigt for mig at følge Guds vilje med mit liv. LCCN ønskede at sende mig til Kontagora, og det var jeg parat til.”
Over årene er sikkerhedssituationen i Kontagora desværre blevet værre. Området er plaget af bander, som plyndrer og skaber utryghed. Mange steder er Islam den dominerende religion, og der er områder, hvor man har sharialovgivning.
En stor del af kirkens medlemmer har oplevet ubehagelige overgreb – også Hosea : „Mit arbejde har haft sin pris. Jeg har fysiske ar på min krop. Jeg er blevet beskudt så mange gange, at jeg ikke har tal på det,” fortæller han.
Vi holder håbet op
På trods af den ustabile sikkerhed, så vokser kirken i Kontagora. Hosea beretter om bandemedlemmer, som har lagt deres våben ned i mødet med evangeliet, og er blevet en del af menigheden. Det giver ham håb og han tror på, at Gud har udrustet ham til at kunne være i denne udfordrende tjeneste : „Det er stadig svært
for kristne at få lov til at købe grunde til at bygge kirker. Vi oplever jævnligt kidnapninger og overfald. Og vi mærker utrygheden, som det skaber. Men vi holder
håbet op og vælger at tro på Guds løfter.”
Sådan startede det :
I snart 35 år har Kristi Lutherske Kirke i Nigeria ( LCCN ) været engageret i missionsarbejde i Kontagora. Det begyndte helt spontant, da en kristen toldbetjent fra Adamawa blev forflyttet 1000 km vestpå til Kontagora. Her startede han en lille menighed og inviterede en præst på besøg, som fik øje på behovet for missionærer i Kontagora-området. Præsten kontaktede LCCN’s hovedkontor i Numan, som sendte de første evangelister afsted i 1991.
Her er vi nu:
Mission Afrikas samarbejde med Kristi Lutherske Kirke i Nigeria går over 100 år tilbage. I Kontagora har vi de seneste år bidraget til at lønne evangelister, ligesom vi har støttet byggeprojekter, traumahealing workshops og livestreaming af møder, så flere kan se med. Herhjemme i Danmark har vi en aktiv projektgruppe, som med økonomi, forbøn og stor medleven bakker op om lige præcis missionsarbejdet i Kontagora.
