Beskrivelse

“Banebryder” er en roman – en dramadokumentarisk fortælling om to mænd som satte livet på spil for at grundlægge Sudanmissionen.

Lægen Niels Høegh Brønnum drog ind i det ukendte Nigeria i 1913 for at indlede missionsarbejdet i Numan sammen med sin hustru Margaret, som også var læge. Tre år senere kom lægen Mogens Uhrenholt med sin hustru Eline til Numan. De drog videre for at grundlægge en ny missionsstation i Shellem.

Bogen er skrevet af Niels Høegh Brønnums sønnesøn Karsten Høegh Brønnum og er baseret på oplysninger indsamlet af Hans Wendelboe Bøcher, som har forsket i næsten 15 år i Sudanmissionens grundlæggelse.

Læseren kommer tæt på de to for længst afdøde banebrydende globetrottere. Brønnum og Uhrenholt bliver levende i denne medrivende fortælling om ukueligt mod, tro, kærlighed og overmenneskelig selvopofrelse.