Tag med Mission Afrika til Senegal
– og bliv en del af et nyt kapitel i missionshistorien
Mission Afrika er i fuld gang med at starte et spændende nyt missionsprojekt op i Senegal! To engagerede præstefamilier fra vores partnerkirke i Cameroun er allerede ankommet og har slået sig ned i Dakar og Kedougou. De står i spidsen for arbejdet med at styrke og videreudvikle den lille lutherske kirke i landet.
I den forbindelse arrangerer Mission Afrika en unik inspirations- og oplevelsesrejse til Senegal den 15.–23. november 2025. Her får du mulighed for at møde missionærerne, se arbejdet på nært hold – og opleve Senegals varme kultur, farverige landskaber og fascinerende historie. Landet byder på alt fra syv UNESCO-verdensarvssteder og Afrikas højeste statue til verdens mindste nationalpark.
Vi søger deltagere, som har lyst til at engagere sig – både med hjerte, hænder og forbøn – i dette nye og lovende missionsarbejde. Rejsen er særligt relevant for dig, der som enkeltperson, menighed eller gruppe ønsker at bidrage til og følge missionen i Senegal fremadrettet.
Prisen for rejsen forventes at blive i omegnen af 15.000 kr. pr. person.
Vil du vide mere om rejsen og hvordan du kan være med?
Kontakt Daniel T. Jakobsen på eller 4013 8405.