Sådan arbejder vi

I 1913 rejste Niels Brønnum til Nigeria med Bibelen i den ene hånd og lægetasken i den anden og plantede frøene til det, der senere blev til Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN). Lige siden dengang har Mission Afrika haft et bredt og holistisk missionssyn, hvor bibel og lægetaske, ord og handling, forkyndelse og diakoni, er gået hånd i hånd som uadskillelige og ligeværdige dele af missionsarbejdet.  

Vi tror, at der er en helt særlig forandringskraft forbundet med at gøre begge dele på én gang. Evangeliets forkyndelse motiverer mennesker til diakoni, og derfor ville vores diakonale arbejde ikke være det samme, hvis vi eller vores partnere stoppede med at forkynde evangeliet. På samme måde kan det diakonale arbejde være med til at gøre kirken og kirkens budskab interessant og relevant for nye grupper, og derfor ville forkyndelsen heller ikke være det samme uden diakonien. 

I Mission Afrikas partnerlande er både de åndelige, sociale og materielle behov enorme, og derfor er det helt naturligt for vores partnere i Afrika og Mellemøsten at gå på to ben i missionsarbejdet – eller måske endda tre ben? 

I både Nigeria, Cameroun, Mali og andre af Mission Afrikas partnerlande, er tros- og religionsfriheden og herunder den fredelige sameksistens mellem f.eks. kristne og muslimer under hårdt pres – bl.a. grundet voldelige islamistiske og ekstremistiske grupper, der hærger i store dele af landene. 

Den ekstremistiske vold er gennem de sidste 20-30 år eskaleret voldsomt mange steder, hvilket går ud over både kristne, muslimer og andre. Mange steder ser vi også chikane, diskrimination og endda forfølgelse af religiøse mindretal. Særligt hårdt ramt er konvertitter fra islam til kristendom. 

Alt dette betyder, at der er et enormt behov for at fremme tros- og religionsfrihed og fredelig sameksistens mellem mennesker af forskellige tro og overbevisning i disse områder. Dette arbejde har hen over årene udviklet sig til at blive et tredje ben i Mission Afrikas arbejde. Og ligesom forkyndelsen og diakonien er forbundne med hinanden, er arbejdet for tros- og religionsfrihed også forbundet med de to øvrige ben. 

Tros- og religionsfrihed forebygger konflikt og ekstremisme, fremmer fred og skaber på den måde bedre levevilkår for alle. Samtidig er tros- og religionsfrihed en afgørende forudsætning for evangeliets forkyndelse. Den kristne tro kan kun tilegnes i frihed. Den hverken kan eller skal tvinges ned over mennesker med vold eller magt. 

Det er umådeligt vanskeligt at fortælle mennesker om den kristne tro, hvis de ikke er fuldstændig frie til både at sig ja og nej til troen. Og samtidig har vi som trosbaseret organisation nogle særlige muligheder i arbejdet med tros- og religionsfrihed som en sekulær NGO ikke vil have.  

Der er med andre ord en dyb forbindelse mellem forkyndelsen af evangeliet på den ene side og arbejdet for tos- og religionsfrihed for alle mennesker uanset tro på den anden side, samtidig med at begge dele er selvstændige mål i sig selv og ikke må reduceres til instrumenter for noget andet.