Carolyne har fundet en mellemvej
Carolyne Kaddu Rasmussen er en kvinde, der har travlt. Så travlt at hun har en manager til at styre sin kalender og tage imod henvendelser. Men i sit arbejde som forfatter, foredragsholder og tv-vært, insisterer Carolyne på, at travlheden ikke skal styre hende.
Relationer er vigtigere end tiden
“I Danmark er der en punktlighed, som gør, at man let kommer til at lade tiden diktere. Jeg er vokset op i Kenya med det, jeg kalder ‘emotional time’. Hvis jeg møder nogen på min vej, som har brug for, at jeg tager mig tid til dem, så gør jeg det, også selvom det betyder, at jeg kommer forsinket frem til en aftale. Relationen er vigtigere for mig end tiden.
Jeg kom til Danmark i 1992, og måtte ret hurtigt aflære min ‘emotional time’. Har man en aftale kl. 12.00, så er det præcis kl. 12.00. Jeg lærte at benytte mig af ‘mekaniske tidsinstrumenter’ og sætte alarmer til at ringe en time eller to før en aftale, så jeg kunne være sikker på at komme til tiden.”
Carolyne oplevede at træde direkte ind i et højhastighedssamfund, hvor der var en forventning om, at hun hurtigst muligt skulle integrere sig og lære dansk. Derfor fik hun ikke bearbejdet de traumer, hun havde med sig i bagagen fra sin opvækst.
“Jeg lærte ret hurtigt at sige ‘op på hesten, det skal nok gå det her’ og fik så travlt med at blive integreret, at jeg helt glemte mig selv. I en periode havde jeg to 50%-stillinger, og jeg er sådan en person, der ikke gør noget halvt, så jeg gav den fuld gas på begge jobs og endte en dag med at få et black-out på vej hjem fra arbejde.”
“Den hest skal skydes”
Carolyne blev ramt af stress, hvilket resulterede i en ni måneder lang sygemelding. Undervejs deltog hun i et kursus, der skulle hjælpe hende videre.
“Det kursus var faktisk det bedste, der skete for mig i den periode. I stedet for at sige til mig selv, at jeg skulle ‘op på hesten’, så lærte jeg at sige ‘nej, jeg skal ned af den hest’ og ikke nok med det, ‘den hest skal skydes’. Det blev et vendepunkt for mig, hvor jeg måtte nulstille mit liv.
Jeg måtte vende tilbage til den unge Carolyne, som bar på så mange svære ting og i gang med at få bearbejdet alt det, jeg havde med mig.”
Efter sin sygemelding blev Carolyne klar over, at hun måtte lytte til kroppens signaler.
“Jeg har tidligere taget smertestillende medicin for at komme afsted til en aftale. Min krop sagde, ‘nu slapper du af’, men jeg ville ikke skuffe nogen, så jeg fortsatte bare. Det er så latterligt, når jeg tænker tilbage på det, for i sidste ende gik det jo mest ud over mig selv og mine nærmeste.”
Livet kommer før arbejdet
Nu fylder taknemmeligheden mere for Carolyne, og hun er klar over, at hun har brug for balance i livet.
“Min tro på Gud fylder meget i mit liv, og jeg tror, det er min tro, der har lært mig at være taknemmelig.
Jeg er vokset op i en landsby under fattige kår. Det var ikke en selvfølge, at vi fik mad at spise den næste dag. Min hverdag var så langt fra det liv, jeg nu lever i Danmark.
Jeg er taknemmelig for mit sociale sikkerhedsnet og for at have et job, som giver mig økonomisk frihed. Men mit arbejde skal ikke være min drivkraft. Mange taler om work-life balance, men jeg vil hellere tale om life-work-balance, for livet skal komme før arbejdet.”
Carolyne vender tilbage til pointen om ‘emotional time’ og forklarer, at hun har lært at finde en mellemvej.
“Jeg navigerer i to kulturelle måder at håndtere tid på. Når det handler om mit arbejde, kan jeg selvfølgelig ikke ankomme til ‘emotional time’, men i mit privatliv holder jeg fast i, at relationer er vigtigere for mig end punktlighed.”
Hvad er du taknemmelig for?
Hver dag får Carolyne øje på tre ting, hun kan være taknemmelig for, og hun opfordrer dig til at gøre det samme. Hvilke tre ting er du taknemmelig for i dag?
