November 2019

Kære venner

Jeg skriver til dig, fordi jeg har noget på hjertet, som jeg er nødt til at dele. Først en konkret beretning og derefter en refleksion.

Gentagne gange, når jeg har skrevet og talt med mine kollegaer i de nordeuropæiske missionsorganisationer, får jeg spørgsmål om, hvad det er for noget spændende noget, Mission Afrika har gang i dernede i Mali. Og dét vil jeg jo rigtig gerne fortælle om!

Det er helt unikt, at et dansk missionsselskab går sammen med en afrikansk kirke om at lave et missionsselskab, der arbejder i et helt tredje land. Men det gør vi! For 11 år siden oprettede Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) og Mission Afrika missions- og udviklingsorganisationen Luthersk Brødremission i Mali (MFLM) og sendte i den forbindelse seks missionærfamilier fra Cameroun til Mali.

Hvorfor gør man sådan noget? Ja, der er både den rationelle forklaring: At syd-syd-missionærer har lettere ved at integrere sig i den nye kultur på alle niveauer. Det er mere naturligt at lytte afslappet og uden kolonialistisk påvirkning til èn af egen hudfarve. Vi når meget længere for langt færre penge. Og jeg kan liste flere ting op.

Men så er der også en anden forklaring – den fra hjertet. Lyt med her:

Først i november fik jeg mulighed for at besøge nogle af de seks (snart syv) missionærer i Mali, der – sammen med deres familier – er dybt engageret i at række evangeliet ud til de 95% muslimer i samfundet. Selv missionærbørnene deler kristne videoer med deres venner via telefonen.

Én af de første dage satte jeg mig foran den store camerounske præst Djong Nowa uden for hans lille kirke i udkanten af Malis hovedstad Bamako. Djong Nowa er altid velklædt i farvestrålende dragter, har store armbevægelser, en dyb stemme og et varmt smil. Men det er ikke kun Djong Nowas vindende væsen, der er en døråbner for evangeliet.

”Jeg deltager i så mange livscyklusser blandt mine naboer, at jeg kan fortælle evangeliet åbent,” sagde han og forklarede, at Mali er et delesamfund, hvor man står sammen. Når der er bryllup, begravelse, når nogen er syge, er der en forventning til, at man deler det, man har.

”Jeg besøger familierne og har ofte noget med til dem. Det kan være et mindre pengebeløb eller madvarer. Når vi følger de lokale traditioner med at give sociale bidrag, bliver vi ikke set på som udlændinge, men som en beboer i lokalsamfundet. Så kan jeg fortælle frit, uden at lave skjult evangelisation, fordi vi er blevet en del af det delesystem, samfundet er her i Mali,” fortalte Djong Nowa.

Når han er til bryllup, giver han ofte parret en bibel som gave sammen med det forventede pengebeløb.

”Mange spørger, om jeg ikke vil bede for dem. Jeg siger altid til dem, at jeg vil bede for dem i Jesu navn, og så deler jeg evangeliet med dem og fortæller, hvem Jesus er, og hvad han har gjort,” sagde han.

Og derefter fortalte han mig flere varme historier om muslimer, der er kommet i berøring med det kristne evangelium, og om flere, der er kommet til tro.

Varmen boblede indeni mig, og jeg blev nødt til at spørge Djong Nowa, hvad han mærkede. ”Uuuhh, det skaber en stor, stor glæde i mit hjerte,” sagde han med et af sine vindende smil, mens han slog sig på brystet. Derefter sad vi der sammen og reflekterede i stilhed over, hvad Gud havde gang i gennem Mission Afrikas arbejde i Mali.

Men efter lidt tid afbrød Djong Nowa tavsheden, for alt er ikke lutter roser. Der er – forståeligt nok – mange skeptiske muslimer, og indimellem lyver de om kristendommen:

”På de store kristne højtider har jeg ekstra fokus på at invitere mine muslimske venner. Mange var meget skeptiske i starten og prøvede at gøre sådan, at deres muslimske brødre ikke kom hjem til mig. For eksempel sagde en af dem: ”Man bliver tvunget til at spise svinekød hos Nowa.” Men heldigvis troede de andre ikke på det, fordi jeg var så godt kendt i samfundet. Det endte tværtimod med, at alle kom hjem til os inklusiv ham, som havde talt usandt. Og så kunne jeg dele festens midtpunkt, Jesus, med dem,” sluttede Djong Nowa.

 

Refleksion

Citatet fra den store missionskonference i Edinburgh i 1910 runger desværre stadigt i dansk (og specielt amerikansk) kirkeliv: ”from the west to the rest”. Dengang var det Vesten, der rejste til Syden med sandheden, for ingen tvivlede på, at den sande kristentro kom fra Vesten. I dag møder jeg afrikanere, der har svært ved at forstå vores måde at være kristne på i Nord. Og vi må konstatere, at kristendommen vokser kraftigt i Syd og er aftagende hos os. Vi i Nord har brug for vores Syd-venner til at lære os om sand tro og levende kristenliv. Lige så vel som vores Syd-venner stadig har brug for vores erfaringer.

Missionsbilledet er i sandhed i forandring.

Det betyder også, at de kirker, vi arbejder sammen med i Afrika, ikke efterspørger langtidsmissionærer. De efterspørger konkret hjælp til konkrete opgaver, hvor vores erfaringer eller viden er større. De kan altså stadig bruge folk herfra – bare på en ny måde. Det gælder både teologer og andre kompetente folk, som kan rejse ud og dele deres passion og viden i kortere perioder.

Men kerneopgaven, at dele evangeliet, er mange af vores afrikanske venner fra de tidligere ”unge kirker” lige så dygtige til som os – og så kan de tale ind i den kulturelle kontekst på en måde, som vi ikke kan.

Problemet er, at vores samarbejdskirker mangler økonomiske midler til opgaverne. Derfor varmer det mit hjerte at vide, at Mission Afrika støtter disse syv camerounske familier, der har viet deres liv til mission i Mali. Og ikke kun dem: Også alle vore 250 evangelister, der rejser over stok og sten internt i vores samarbejdslande for at dele Guds ord med dem, der endnu ikke har mødt det. 

Men udfordringen er, at sorte syd-syd-missionærer er kolossalt vanskelige at samle ind til hjemme i Danmark. Danske missionærer er lokalt forankrede og har typisk et bredt bagland, der støtter dem. Det har de afrikanske missionærer ikke, og derfor kræver de et langt større kommunikativt arbejde i Danmark. Men vi skal også sørge for at få dem hertil, så vi her i landet kan mærke og føle dem i vores hjerter. Derfor glæder vi os også til Mission Afrika Dag i Skjern den 7. marts.

I derude i baglandet tage disse afrikanske familier ind under jeres vinger – og helt ind til hjertet!

Tak for jeres forbøn og medleven.

De bedste hilsener

Henrik

Henrik Engelbrekt Refshauge
Generalsekretær Mission Afrika
Lysengallé 15D, 8270 Højbjerg