Hvordan praktiserer du hvile?

Mon ikke vi er mange, som ville have godt af lidt mere tid til hvile, fordybelse og måske stilhed og bøn? Som et modspil til det tempo og den acceleration, der præger samfundet i disse år.

Ikke fordi der er noget galt med (i perioder) at have travlt. Ikke fordi hvilen, stilheden eller bønnen skal være en sur pligt eller endnu en ting, man kan blive stresset over at skulle finde tid til. Og slet ikke fordi vi skal hvile, fordybe os og bede til Gud på samme måde eller lige meget alle sammen. Men fordi vi som mennesker har brug for en rytme, hvor tempoet, kravene og belastningen ikke er den samme hele tiden. Søvn, fyraften, fridage, retræter, idræt, andagt, kreative sysler, gåture, brætspil, tid i naturen, ferier, sabbatsår, orlov… Vi har brug for afbræk. Vi har brug for perioder uden forstyrrelser. Vi har brug for at hvile både kroppen og hovedet. Det sidste kan i øvrigt sagtens ske med kroppen i fuld bevægelse.

Vi har spurgt 8 forskellige mennesker om, hvordan de praktiserer hvile. Læs deres forskellige svar herunder. Måske bliver du inspireret til din egen hvilepraksis?

Jonathan Koupna

Hotelmedarbejder og lovsangsleder i Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun

Hvile er for mig en tid, hvor jeg prioriterer at fylde mine batterier op. Jeg hviler ofte ved at slukke telefonen, lytte til stille musik og lovsange eller ved at tage en rolig stund for mig selv. Jeg prøver at gøre det mindst to gange om ugen for at finde balance og fokus. Hvilen hjælper mig til at finde fred og giver mod til at møde nye udfordringer. 

Danlami Elkanah

Præst og uddannelsessekretær i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria

Hvile for mig er at slappe af, genoplade og tage en pause fra det daglige arbejde. Nogle gange samles man under et træ eller spiller et spil indendørsHer i Nigeria er det ofte svært at slappe af eller holde helt fri fra arbejdet. Selv i ferierne ender mange med at have mere travlt end normalt. Det kan være fordi lønnen fra deres primære job ikke rækker til at betale regningerne eller forsørge familien. Derfor må man finde andre måder at betale regninger, børnenes skolepenge og mad påAt hvile handler efter min mening om den daglige afslapning, når man er færdig med dagens arbejde. Når jeg tager mig tid til hvile, fornys tankerne, og jeg finder indre fred. 

Vagn Ove Høgild

Pastor emeritus og engageret i Mission Afrikas projektgruppe for Mali og Senegal

I fastetiden bliver vi mindet om Jesus, der befinder sig i ørkenen. Vi kan også åndeligt befinde os i en ørken, hvor det er fordybelse i Guds ord eller en samtale med en god ven, som kan give hvile. Jeg har ofte oplevet, at bøn for andre eller os selv, kan give åndelig hvile. 

Jeg glemmer ikke en kvinde, jeg mødte i Nigeria. En formiddag sad hun på verandaen ved sit hus med sin Bibel og fordybede sig i den. Hun var ellers en travl kvinde med mange børn og meget husarbejde, men hun gav sig tid til andagt midt i travlheden. Det gav hende hvile – og mig stof til eftertanke.

Camilla Solgaard Hoffmann

Præst og medlem i Mission Afrikas bestyrelse

Hvile er en afgørende forudsætning for at kunne være noget for andre både professionelt og privat. For at kunne give, skal man også selv fyldes op både åndeligt, fysisk og mentalt. For mig er hvile at minimere mængden af indtryk, fordybe mig i noget kreativt, en god snak eller en gåtur. Samtidig er hvile helende og ofte en central del af den behandling, jeg som læge anbefaler mine patienter mod fx overbelastningsskader eller stress.

Joel Dam

Udsendt af Mission Afrika til SAT-7 på Cypern

Jeg har ofte kæmpet medhvor meget hvile er nok? Hvor mange ting skal jeg sige nej til, for at jeg har tid til den hvile, jeg har brug for? Jeg tror, Gud allerede har givet os en klar model i form af en ugentlig sabbatsdag, som jeg må stole er endnu bedre end nogen model eller noget princip for hvile, jeg kan finde på. Jeg prøver (og af og til kæmper med) at praktisere en intentionel sabbat en dag om ugen og har fået praktisk hjælp gennem online ressourcer fra Practicing the WayDet er værd at tjekke ud!

Juliana Sfeir

Ansvarlig for public engagement på tv-kanalen SAT-7 Arabic

For mig handler hvile om at træde ind i Guds nærvær. Hvis jeg virkelig ønsker ro og lægger alt andet til side, tænker jeg straks på bare at være hos Gud – ikke gøre, ikke tænke, ikke handle, men blot lukke øjnene og trække vejret. Jeg begynder med at sige: Jeg er her. Derefter kommer et stille tak. Nogle gange siger jeg ingenting – jeg trækker bare vejret, tror på, at jeg er i hans nærhed, og lader det føre mig derhen, hvor han vil.

Kristine Ballantyne

Ansat i Mission Afrika med opgaver indenfor netværk og kommunikation

I min familie holder vi hviletid i weekenderne. Det betyder, at både børn og voksne trækker sig tilbage i 30 minutter og holder pause. Vi har gjort meget ud af at forklare vores børn, at hviletid ikke er en straf, men en mulighed for at hygge sig alene med læsning, LEGO eller anden leg. Jeg synes, hviletid giver en god ro i weekenderne, hvor der ofte er fuld knald på leg og aktiviteter og det godt kan blive lidt intenst at være sammen.

Djong Nowa

Missionær fra Cameroun udsendt til Senegal

Hvile er at standse den fysiske eller intellektuelle aktivitet for at få træthed til at forsvinde. Når jeg mærker træthed, tager jeg en pause og drikker et glas vand eller får mig en kop kaffe. Nogle dage tager jeg et bad i min pause, for at blive frisket op eller spiser en forfriskning. En middagslur kan også gøre godt. Om søndagen forsøger jeg så vidt muligt ikke at arbejde – det er min hviledag!