Jeg er tilbage i verden

Af Mette Oehlenschlæger Christensen
Tidligere praktikant i Mission Afrikas genbrugscenter

Mudder mellem tæerne – vi skulle lave mursten til gadedrengenes toilet. Der var god stemning, og det gav så meget mening, det vi lavede.

Jeg kunne heller ikke fransk

Jeg var taget til Cameroun for at hænge ud med nogle gadedrenge. Jeg skulle blandt andet undervise dem i det, jeg troede var engelsk, men som skulle vise sig at være fransk, for det var mere relevant.

Der var bare et men: Jeg kunne heller ikke fransk. Men jeg fandt en løsning, så jeg kunne lære drengene det, jeg lige selv havde lært. Det var jo en win-win-situation.

Indeni gjorde det ondt

Denne rejse foregik i foråret 2013. Jeg var lige blevet student og skulle have en pause fra skole, så jeg valgte at blive volontør for Mission Afrika Youth (dengang
Afrika in Touch).

Jeg vidste ikke præcis, hvad jeg ville med mit liv, og jeg havde brug for at komme ud og opleve verden, inden jeg tog mit valg i forhold til uddannelse.

Alt var perfekt. Jeg flyttede til Aarhus sammen med tre veninder og var kommet ind på tegnsprogstolkeuddannelsen. Alt så godt ud, udadtil. Men indeni var der noget, der gjorde ondt. Noget, jeg ikke fortalte til nogen. Jeg dulmede tankerne ved at styre min spisning.

Pludselig var jeg indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor jeg var omringet af unge piger, der var skind og ben. Jeg var blevet ramt af sygdommen anoreksi.

Det var bare helt forfra

Mødet med psykiatrien skulle vise sig at vare i over 10 år, inden jeg knækkede koden til at få det bedre.

Men hvordan skulle jeg overhovedet komme tilbage til den normale verden, når jeg havde været væk så længe? Og hvad var der
egentlig at komme tilbage til?

Jeg havde mistet størstedelen af min omgangskreds og skulle til at starte på en frisk i nærmest alt. 

Og hvad med uddannelse – kunne jeg overhovedet det ? Hvad forventede folk af mig ? Hvad burde jeg, og hvad havde jeg selv lyst til?

Det var svære spørgsmål, for pludselig handlede det også om, hvad jeg kunne holde til.

I praktik på genbrugscenteret

Jeg begyndte lige så stille at gå til noget padeltræning, som skulle hjælpe mig med at komme op og afsted til noget. Jeg gjorde det for at møde nye mennesker og for at øve mig i at være social igen.

Jeg kom også i ressourceforløb, et forløb gennem jobcenteret, der skulle afklare, om jeg var i stand til at komme i uddannelse, få et fleksjob, eller om jeg skulle tildeles førtidspension.

Min første praktik i det forløb var hos Mission Afrika på deres genbrugscenter i Viby. Jeg skulle hjælpe til med forskellige opgaver. Jeg startede op med to timer
om ugen. Det lyder ikke af meget, men det tog mig godt en halv uge at komme ovenpå efter en arbejdsdag.

Stille og roligt fik jeg mere og mere energi og blev mere tryg ved at være der.

Jeg står stærkere

Bente, der står for Mission Afrikas webshop, fortalte mig efter lang tid, at hun i starten var nervøs for at sige hej til mig, fordi jeg lignede en, der ville gå i stykker,
hvis man snakkede med mig – så skrøbelig var jeg.

Samtidig var jeg begyndt at komme fast til padeltræning, som var sammen med 20-30 andre kvinder. Det var hårdt i starten, og jeg brugte meget energi på det. Men med opbakning og forståelse fra min træner Rikke, blev det også noget, der gjorde mig glad.

Jeg følte på den måde, at jeg havde to jobs – praktik og padel. Men jeg ville bare tilbage til normalen, så jeg gjorde alt hvad jeg kunne.

En masse hårdt arbejde har resulteret i, at jeg i dag er tilkendt fleksjob. Jeg har fået arbejde og har det rigtig godt.

Jeg har stadig mine daglige kampe, og er stadig sårbar. Men jeg står stærkere og ved hvornår, jeg skal tage den med ro.

Så jeg er tilbage. Tilbage i verden. Og nå ja – jeg spiller en del padel og har lært en masse skønne mennesker at kende den vej igennem – og er lige begyndt at spille i Lunar Ligaen.

Info

Mette var i Cameroun i foråret 2013 og landede desuden på forsiden af Mission Afrikas årsskrift.

Vil du være med i fællesskabet på Mission Afrikas genbrugscenter?

På genbrugscenteret arbejder mange forskellige frivillige og praktikanter – her er plads til alle, og vi værdsætter hver eneste indsats.

Tag fat i os, hvis du vil være med! Ring til Rikke på 60 87 79 99.