Gert Debel (01.02.1931 – 01.12.2023)

Tidl. missionær Gert Debel er afgået ved døden knap 93 år gammel efter længere tids svagelighed.

Gert var missionær sammen med sin kone Birthe i Nigeria i årene 1964-1970. Han var uddannet agronom og kom som den første med den uddannelse til LCCN for at etablere et landbrugsprojekt. Der var store problemer med, at unge ikke ville være landmænd og blive i landsbyerne. De ville til storbyen for at få en uddannelse. Derfor var det et pionerprojekt, som Gert kom til at udarbejde, hvilket medførte, at Det lutherske Verdensforbund finansierede opførelsen af landbrugscentret på Mbamba. Sideløbende med udarbejdelsen for dette stod Gert Debel for mange kurser for landmænd med bedre markdyrkning ved hjælp af kunstgødning etc. Det blev endvidere muligt for landmænd at låne penge til okser og plov under mottoet: ”Byt en hakke med en plov”. Da opførelsen af landbrugscentret var udført, rejste Gert Debel og familien tilbage til Danmark af hensyn til børnenes skolegang, mens andre agronomer og lærere tog over og videreførte projektet.

Gert Debel tog alene til Nigeria igen i årene 1991-1993, da han var blevet meget optaget af træplantning. Sahel-bæltet og dermed Saharas ørken rykkede mere og mere sydpå, så han så klimaforandringernes virkning længe før, der blev talt offentligt om dette problem. Derfor gik han i gang med dette nye projekt, såede frø, fik dem til at vokse, hvorefter de blev plantet ud som træer for at styrke biodiversiteten. Men han var nok så meget forud for sin tid, at ideen ikke rigtigt fængede mellem kirkens medlemmer.

Gert og Birthe har trofast fulgt Mission Afrikas arbejde gennem de mange år og deltaget i de møder, de kunne.

Det er med tak til Gud, at der tænkes tilbage på Gerts engagement og kærlighed til arbejdet.

Æret være Gert Debels minde!

Vagn Ove Høgild 

KLIK OG LÆS FLERE ARTIKLER

Mindeord: Gert Debel

15. januar 2024|0 Comments

Gert Debel (01.02.1931 – 01.12.2023) Tidl. missionær Gert Debel er afgået ved døden knap 93 år gammel efter længere tids svagelighed. Gert var missionær sammen med sin kone Birthe i

Mindeord: Hans Chr. Kallesø

31. oktober 2023|0 Comments

Hans Christian Kallesø (08.08.1939-07.10.2023) Tidl. sudanmissionær Hans Chr. Kallesø er afgået ved døden 84 år gammel efter flere års svagelighed. Hans Kallesø blev sammen med sin kone, Maren udsendt til