Morgensol, medmenneskelighed og ildsjælen Mama Nama

Udenfor leger børn, biler dytter, en flok geder løber forbi, og en kvinde stiller sin peanutsbod frem. Over de små vejboders diske bliver der allerede solgt friturestegte donuts.  

Solen står højt på himlen, og temperaturen har allerede passeret 30 grader.  

Sådan så mange morgener ud for mig og de andre unge danskere, som jeg i efteråret var volontør i Cameroun sammen med. Tre måneder fyldt med oplevelser, vi aldrig havde forventet og mange som vi stadig ikke forstår. Sammen skulle vi være en del af den lutherske kirkes arbejde i Cameroun.  

Trods sprogbarrierer var der rig mulighed for at sammenligne og dele forskelle og ligheder mellem vores og deres liv, tro og hverdag.  

“Hvem laver maden i familien? Hvor lang er skolegangen? Er der brudepris i Danmark? Hvordan kan I leve bundet af en tidsplan? Hvorfor er Danmark kristent, når ikke alle går i kirke?” 

Fra storby til landsby 

Den sidste måned tilbragte vi i Garoua – en mindre by med naturen tæt på. Her underviste vi bl.a. i engelsk på kirkens lokale skoler og hyggede med drengene på kirkens drengehjem – et arbejde, der gav mening på så mange måder.  

Disse drenge kommer fra svære vilkår. Men gennem drengehjemmet får de mulighed for at blive mætte, sove trygt, få tøj og komme i skole.  

Nama – en inspirerende kvinde 

Fra vores tid i Garoua, står særligt én kvinde tydeligt for mig: Nama.  

Mange tidligere volontører havde nævnt hende, og efter få timers kendskab, forstod vi hvorfor. 

Nama arbejder for kirken i Garoua, og blev under vores ophold vores “Mama Nama”. Selvom hun har en stor familie at forsørge på en lille løn, ofrede hun alt for at være til stede for andre – og for os.  

Hun var en ildsjæl uden lige, der trods hendes små engelskkundskaber, hver dag formåede at vise og lære os mere om Cameroun – og ikke mindst hvor vigtig troen er i hendes liv. En stor inspirationskilde!  

Mennesker, tro og taknemmelighed 

Mennesker i Cameroun er virkelig kommet ind under huden på os – især deres kærlighed til Jesus og hinanden, på trods af fattige kår. 

Alligevel lovpriser de Gud igen og igen gennem sang og dans.  

En oplevelse – og nogle mennesker – jeg ikke lige glemmer.