Nekrolog over Inger Hendrickson

Inger Hendrickson døde d. 2. juni 2021, 90 år gammel.

Hun levede de sidste år på plejehjem i Ålborg.

Inger Hendrickson fik en barsk begyndelse på sit liv, idet hendes forældre begge døde ved en tragisk drukneulykke, da Inger var 1½ år gammel. Hun voksede derfor op hos en bedstemor og senere hos en moster sammen med sin lidt ældre bror.

Efter lærereksamen blev Inger antaget af Sudanmission, og det blev til sammenlagt 33 års tjeneste i Nigeria.

Hun blev udsendt til Pigekostskolen i Numan i 1956 og underviste senere på Seminariet. Inger blev senere gift med Duane Hendrickson fra USA, hvor de fra 1963 kom til at undervise på det nyoprettede Brønnum gymnasium i Numan. De fik børnene Marid, Dylan og Roshen.

Inger fattede tidligt interesse for fulanerne. De kom og solgte mælk og sammen med pastor Obida besøgte hun nogle af dem udenfor Numan.

Efter tiden i Numan arbejdede de i en årrække på Hillcrestskolen i Jos. Her fik Inger kontakt med fulaner i udkanten af storbyen, som hun jævnligt besøgte og fortalte bibelhistorier for og lærte at læse og skrive. Hun havde stor omsorg for fulaner der gerne ville være kristne. I 1984 døde Duane af malaria under et hjemmeophold i Seattle i USA.

Inger vendte tilbage til Nigeria sammen med Roshen, som fortsatte skolen på Hillcrest.

Inger blev ansat i fulaniarbejdet i Numan, hvor hun sammen med Kirsten Højgaard besøgte fulaner i udkanten af Numan. Inger tilbød at undervise i læsning og skrivning. Hun fik en lille stabil gruppe af unge fulaner der gerne ville lære at læse og skrive. Når de havde været i moskeen om fredagen, kom de til Ingers hus, hvor de blev undervist og præsenteret for det kristne budskab. Inger havde udarbejdet små hæfter med bibelhistorier. Hun havde ofte fulaner boende som havde brug for særlig omsorg, fordi de var i vanskeligheder, fordi de gerne ville være kristne.

I 1988 blev Inger pensioneret og vendte tilbage til Danmark, hvor hun blev gift med Lars Meier Andersen. Ingers store interesse var nu Marids og dennes mands 3 børn ved Seattle, Roshen og hendes mand i New York og Dylan og hans kone og deres 2 børn i London, som hun trods de store afstande havde tæt kontakt til og besøgte så længe helbredet tillod det. Det var en stor trøst for hende at Roshen og Dylan kunne være ved hendes dødsleje. Alle tre børn deltog i bisættelsen og kunne sammen med tidligere missionærer i Sudanmissionen, familie og venner mindes Inger og tage afsked med hende.

Ingers interesse for fulanerne fortsatte indtil hendes død. Hun havde billeder hængende af dem på væggene, og de var i hendes forbøn.

Æret være Ingers minde.

Kirsten Højgaard