Elever og lærere ved, at de er på en vigtig mission.

Rikke Dirchsen Nielsen er ansat som informationssekretær i Mission Afrika. I januar 2024 var hun i Cameroun for at lære arbejdet at kende. Hun fortæller her om de indtryk hun fik af kirkens skoler og de mennesker, hun mødte.

Hver dag i Cameroun var spændende – ikke mindst fordi vi sjældent vidste, hvad planen var, og hvor vejen førte hen, når vi satte os i kirkens Toyota Hilux. Vi tog en runde til flere bibel- og evangelistskoler, der var fyldt med begejstrede studerende – klar til at komme ud på opgave. De var på en mission, kunne vi mærke.

Det var evangelistskolen, som gjorde særligt indtryk – det gjorde også ondt at se, hvor lidt de havde at gøre med. Det stod klart, at mange af eleverne og deres familier havde forladt alt for at blive uddannet til at dele Guds ord.

En af lærerne er Wouboussi Bartélémy, (læs om ham i MAgazinet #4-2023). Han fik i sin tid et treårs stipendium til teologistudiet fra Mission Afrika. Han underviser nu på evangelistskolen og på en præsteskole. Han havde desuden taget kirkens kurser for udvalgte familier, der stiller sig til rådighed for at blive udsendt som missionærer – f.eks. til Mali.

Han brænder for at undervise evangelisterne i, hvordan de rækker ud til muslimer i deres nære omgivelser. I én af klasserne var der flere, som gerne ville fortælle om deres motivation for at være på skolen.

Interview med Yonwá Benjamin 1. års studerende på evangelistskolen

Fortæl os lidt om dig selv
Jeg hedder Yonwá Benjamin, er 31 år gammel, er gift og har to børn. Jeg er opvokset i en kristen familie “langt ude på landet” i et område, der hedder Rey Bouba, hvor evangeliet endnu ikke er så udbredt. Gud betyder alt for mig, så derfor ønsker jeg at tjene Ham med mit liv.

Jeg har kun fem års skolegang. Vi var fattige, og jeg arbejdede i marken for at skaffe føde til min familie.

I min lokale kirke var jeg aktiv og med til at stå for ungdomsarbejdet. Jeg begyndte at studere teologi, men så døde min far, og der var ikke råd til, at jeg fortsatte med studiet. Jeg har arbejdet hårdt for at spare penge sammen, så jeg kunne komme her på skolen og blive evangelist. Min kirke gør deres bedste for at støtte mig, når de kan. Jeg har nemlig også arbejdet for dem med at være sekretær og undervise i søndagsskolen.

Hvordan er det at studere på denne skole?
Jeg er meget tilfreds med undervisningen, og det lever op til mine forventninger. Det giver mig en god forståelse for Bibelen og min tro. Jeg føler mig tryg ved underviserne og den måde, man arbejder med materialet på.

Når jeg er færdig med at studere, er mit eneste ønske at gå til mennesker og tilbyde dem Guds frelse.

Vidnesbyrd fra kateketskolen i Mesilliah, Nordcameroun

Hvad er din motivation for at gå på denne skole?
Elev 1: Jeg ønsker at tjene Gud og udbrede Den Hellige Bibel. Mit ønske er, at hele mit liv skal reflektere Jesus Kristus, som sagde ”Gå ud og gøre alle folkeslag til mine disciple”.

Elev 2: Det startede med, at jeg var fascineret af at se på kristne menneskers liv – særligt deres væremåde og deres opførsel. Jeg ønskede at blive som dem – og kunne virkelig godt lide at være sammen med præster og andre, der tjente Gud. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville blive som dem. Det er derfor, at jeg ønsker at give mit liv for at udbrede evangeliet.

Elev 3: Jeg er gift og har fire børn. Der var en tid, hvor jeg ikke kom så tit i kirken. Jeg var svag i tjenesten og var ikke med i fælleskabet. En gang, mens jeg bad derhjemme, blev jeg klar over, at jeg ikke var på rette vej. Jeg var sammen med de forkerte venner og drak og tog stoffer.
Så talte jeg med en præst om, hvordan jeg kunne ændre mit liv. Det førte til, at jeg modtog bibelundervisning og endte med at blive døbt. Efter nogen tid følte jeg igen en uro i hjertet. Jeg bad Gud om at vise mig, hvilken opgave, Han ville give mig. Mine forældre opfordrede mig til at søge ind på sygeplejeskolen. Jeg bestod adgangsprøven og takkede Gud for denne succes.
Men to uger senere fortalte min præst mig, at der var åbent for tilmelding på kateketskolen. Det havde jeg ikke lyst til – men den efterfølgende nat kunne jeg ikke sove. Pludselig så jeg en person på mit værelse. Han sagde: ”Du spurgte mig, hvad jeg ville med dig, og nu spørger jeg dig om at tage på en skole for at arbejde for mig. Hvorfor tænker du at gøre noget andet?”
Så jeg opgav at starte på sygeplejeskolen og startede på denne skole. Jeg er så glad for, at jeg lyttede til Guds invitation til at arbejde for kirken.