Støtten hjemmefra Danmark er uvurderlig
Elisabeth Holtegaard blev i 1969 udsendt af Mission Afrika til Kristi Lutherske Kirke i Nigeria, hvor hun blev og arbejdede i 35 år. Den ene gang efter den anden har hun mærket støtten hjemmefra Danmark, og det har været uvurderligt.
“Jeg fik så mange breve,” fortæller hun. “Dengang tog det tre uger, at få et brev hjem, og seks uger, at få et svar. Først i 90’erne fik vi computer og senere telefon. Man var afhængig af postvæsenet – som også var mere effektivt dengang end nu,” husker Elisabeth.
“Det betød utrolig meget at vide, at der stod et bagland i Danmark, som bad for mig og støttede mig økonomisk,” siger Elisabeth. “Hver gang der var et problem, tænkte jeg: ‘Hvem mon har bedt for mig i dag?’ Det lå i underbevidstheden hele tiden. Forbøn betyder utrolig meget.”
Relationerne hænger ved
I løbet af de 35 år Elisabeth var udsendt, arbejdede hun med alt muligt. Hun underviste på præsteskolen i engelsk, teologi, islam og kirkehistorie. Senere underviste hun på Bible College – en slags efterskole som forberedte unge til præsteskolen eller anden videregående uddannelse. På et tidspunkt blev hun spurgt om at drive en boghandel. Hun havde ingen erfaring med den slags, men endte alligevel med at være boghandler i 4-5 år, indtil hun en dag sagde til biskoppen: “Det er simpelthen dødens pølse, det her.” Så blev boghandlen lejet ud til en afrikansk handelsmand.
De sidste 5 år af Elisbeths udsendelse, var hun projektkoordinator for kirken. Da hun vendte hjem til Danmark som 65-årig, var hun slet ikke færdig med Afrika. “Noget af det mest meningsfulde for mig var alt det, jeg lærte af afrikanerne,” fortæller hun. “Jeg havde tillid til dem og de havde tillid til mig. Jeg blev optaget i en præstefamilie i 1971, og jeg har stadig kontakt med børnene mindst en gang om måneden.”
Elisabeth fortsatte indtil 2018 med at rejse til Nigeria tre måneder om året – som “seniorvolontørpendler” som hun selv kalder det.
Hun er optaget af at bevare den lokale historie hos de stammefolk, hun har været i kontakt med, og har hjulpet med at bygge et arkiv til billeder og nedskrevne fortællinger. Arkivbygningen er ikke færdig – der mangler både tagspær og tagplader, men fra lejligheden på Frederiksberg har Elisabeth stadig en finger med i spillet. Og når det går lidt for langsomt, er hun ikke bleg for at tage fat i ærkebiskoppen: “De er meget langsomme derude, og det siger jeg til dem.”
Sammen kan vi gøre en forskel
Elisabeth Holtegaard beder for sine afrikanske venner hver dag. “Jeg håber, at forholdene bliver bedre,” siger hun. “At regeringen vil bekæmpe korruption og banditter, som kidnapper folk. Det er svært for os herhjemme at forstå virkeligheden derude, men der er meget at bede for. Vi må prøve at skabe en bro, så folk herhjemme ser, hvor vigtigt det er at støtte og bede. Vi skal blive ved og blive ved og blive ved,” slutter Elisabeth.
Lillian Risum, som også var missionær i Nigeria i 80’erne, bekræfter behovet for både forbøn og økonomisk støtte. “Man kan ikke redde hele verden, men man kan godt hjælpe én,” siger hun, “og glem for alt i verden ikke forbøn. For de to ting hænger jo altid sammen. Det handler både om at støtte økonomisk og med forbøn.”
Lige siden Lillian kom tilbage til Danmark i 1995, har hun støttet Mission Afrikas arbejde økonomisk. “Det er helt naturligt for mig at støtte Mission Afrika,” siger hun. “Jeg føler, jeg kender Mission Afrika indefra, og når jeg hører om et konkret behov, får jeg lyst til at give.”
“Jeg har en god fornemmelse af, hvad det er, jeg støtter,” fortsætter Lillian. “Når jeg hører, at de vil bygge en kirke i Sokoto i Nigeria, så er det naturligt for mig at støtte, fordi jeg ved, at det er et muslimsk område, og jeg vil gerne hjælpe de kristne, som er der. Og når der kommer et nødråb fra Kontagora om angreb fra banditter eller ekstremistiske grupper, så vil jeg gerne hjælpe missionærerne der. Det samme gælder, når der er krig eller oprør i Nordcameroun, så vil jeg gerne hjælpe.”
Sten Erik Løvgreen er trofast frivillig i Mission Afrikas genbrugsbutik i Aalborg. Han glæder sig over at kunne sælge ting og sager til lave priser, som så tilsammen bliver til mange penge til arbejdet i Afrika. “Jeg har været så privilegeret selv at se og sanse, hvordan Mission Afrika arbejder i Afrika, og det har gjort dybt indtryk på mig,” fortæller Sten Erik. “Jeg har set, hvordan pengene kommer ud og arbejde og har tillid til det. Derfor har jeg også besluttet, at Mission Afrika skal arve efter mig.”
Man kan ikke redde hele verden…
…men man kan godt hjælpe én ❤️
Vil du være med til at hjælpe? Klik på knappen herunder, hvor du kan give en gave eller blive fast giver.
Du kan også give til et særligt arbejdsområde, som du har hjerte for:
Nødhjælp: Vi rykker ud, når katastrofen rammer.
Hjælp nu →
Uddannelse: Vi støtter børn og unges uddannelse.
Støt her →
SAT-7: Vi sender kristent satellit-tv i Mellemøsten.
Se mere →
Sidst, men bestemt ikke mindst, kan du tegne et gavebrev eller testementere din arv til Mission Afrika.
Alle bidrag gør en forskel og modtages med stor taknemmelighed.
