Mindeord: Erling Rasmussen

Erling Rasmussen (10.11.1943 – 12.09.2023)

Den 12. september døde tidligere Nigeriamissionær Erling Rasmussen.Erling blev født ind i en skrædder familie i Esbjerg for 79 år siden. Han var den midterste af 3 søskende, han havde både en store- og lillesøster Inger Marie og Anne Lise.Som ung flyttede han til Dianalund, hvor han begyndte på sygeplejerske- og diakonuddannelsen. Her mødte han Anna Marie. Da Erling var udlært, blev de gift d. 28.6 1969. Et halvt år senere blev Anna Marie færdiguddannet og de rejste til England, hvor de skulle på sprogskole, da de havde fået et kald til at blive missionærer.Først var de 3 måneder i London og derefter 3 måneder i Birmingham. Så var de klar til at rejse til Nigeria for Sudanmissionen i 1970. Det var en spændende tid som kom til at præge Erlings fremtidige missionsengagement. Erling skulle tage sig af medicindepotet i Numan, hvortil man kom fra missionsstationerne for at hente medicin. Efter et par år blev de forældre til Marianne. Men hun kunne ikke tåle varmen, derfor blev det besluttet, at de skulle rejse hjem i 1972. Vi er mange, der med glæde ser tilbage på Erlings store hjælpsomhed i missionens tjeneste. Erling har sammen med sin kone og datter Mariane været til stor hjælp, når der skulle laves og serveres mad og kaffe til de mange Missionær Fellowship-samlinger, der i mange år blev afholdt i Snejbjerg Missionshus. Ligeledes skal der lyde en tak til Erling, som trådte til, når vi i ”digitaliseringsbanden” stod og havde brug for en ekstra hjælpende hånd. Erling stod altid til rådighed, når der var brug for ham.Ære være hans mindeKaj Moslev

Forrige
Forrige

Til Guds Ære

Næste
Næste

Mindeord: Herluf Heinesen