Rejs med Mission Afrika til Cypern

Den 12.-19. september 2026 tager vi på oplevelsesrejse til Cypern – vil du med?

Det bliver en uge med lokale seværdigheder, cypriotiske madoplevelser, bibelske historier, bjergvandring og skønne strandture. Ugens højdepunkt er et besøg på den kristne tv-station SAT-7, som Mission Afrika samarbejder med.

Tag ægtefællen eller en ven under armen og tilmeld dig senest d. 1. maj.

Cypern – duften af Middelhavet

Cypern er en lille skøn ø i Middelhavet med masser af historie og kultur. En europæisk ø med mange mellemøstlige træk. Vi skal rundt og se den græske side af øen, og vi skal gå over grænsen til den tyrkiske side i hovedstaden Nicosia. Vi skal smage den lokale mad og se de lokale seværdigheder. Turen byder også på bjergvandringer, strandture og et helt særligt besøg på tv-stationen SAT-7, hvor vi får indblik i, hvad det vil sige at være kristen i Mellemøsten.

Rejsen er all inclusive, så du kan være sikker på at blive mæt på både mad og oplevelser. Turen er arrangeret i samarbejde med Felix Rejser, som også står for tilmeldingerne.

Rejselederne er Mette Swartz, Claus Andersen og Joel Zakarias Dam – tre gode mennesker med baggrund i Mission Afrika og en slags hjemmebanefordel på Cypern. Mette og Claus har været udsendt af Mission Afrika til Cypern i 2014-2019. Joel bor og arbejder lige nu på Cypern, hvor han er udsendt af Mission Afrika til SAT-7.

Det kan du opleve

Her kan du se det foreløbige program for turen:

Hver dag er der andagt – nogle gange i bussen eller ved et af udflugtsmålene. Derudover tilbyder vi et kort aftenprogram, hvor vi nogle gange inviterer en gæst ind på hotellet. Hvem gæsterne bliver, må du vente og se 😊

Tilmelding

Tilmeld dig senest 1. maj på Felix Rejsers hjemmeside, hvor du også kan finde svar på langt de fleste praktiske spørgsmål.  

Vi vil gerne gøre dig opmærksom på, at rejsen indeholder 5 dagsture, hvor vi skal gå mellem 2 og 7 km. Fortovene er mere ujævne end i Danmark, der er brosten i landsbyerne og vi skal på vandretur i bjergene. Du behøver på ingen måde at være i topform, men du skal alligevel være indstillet på at gå en del.

Lidt om det praktiske

Her kan du læse mere om pris og praktiske forhold på turen:

Har du spørgsmål?

Har du specifikke spørgsmål til rejsen, skal du endelig bare tage fat i rejseleder Claus Andersen på 4255 5257 eller claus@swartz.dk

Vi glæder os rigtig, rigtig meget til at rejse og opleve sammen med jer 🤩

Kærlig hilsen rejselederne Mette, Claus og Joel