Joint Mission er når vi udvider vores mission sammen

Joint Mission er et udtryk, vi kommer til at støde på mere og mere. I Mission Afrikas kontekst er det betegnelsen for et ligeværdigt samarbejde mellem et vestligt missionsselskab og en afrikansk kirke om at fremme kristentroen. Udfordringerne er store, men belønningen endnu større, når vi formår at udnytte vores forskelligheder til fælles gavn.

Mange organisationer har udtrykt et ønske om ligeværdigt samarbejde, men har fundet ud af, at det kræver årevis af dialog og etablering af nye fremgangsmåder. Meget skal aflæres og nye (ofte mere tidskrævende) processer skal indlæres.

Derfor var det et nyskabende tiltag, da Mission Afrika (MA) og Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) i 2008 besluttede sig for i fællesskab at sende missionærer til Mali for at hjælpe kirkerne der.

En af de seks camerounske missionærer, der med sin familie blev sendt til Mali, er Prosper Afrignigue. Efter 15 år er han og hans kolleger stadig i gang med arbejdet i det muslimskdominerede land. Alle parter involveret i missionsindsatsen kan se tilbage på mange lektier lært og mange menneskers liv forandret. Prosper var årsmødegæst ved Mission Afrikas årsmøde 2023 og fortalte om de gode resultater, der er kommet ud af Joint Mission samarbejdet.

Det handler ikke om os selv, men om dem, vi ønsker at nå

Mange forhindringer ligger i vejen for et frugtbart Joint Mission-samarbejde, forklarede Prosper i sit årsmødeindlæg om missionsindsatsen i Mali.

”En af udfordringerne i både afrikanske og europæiske kirker er, at vi ikke er så gode til at samarbejde. Vi er for individualistiske. Hver kirke ønsker at skabe sit eget kirkesamfund, og dette spreder os tyndt og giver det onde mulighed for at vinde terræn,” siger Prosper Afrignigue.

Før i tiden har Mission Afrikas partnerkirker i Nigeria og Cameroun lavet mindre evangeliserende fremstød i nabolande som Chad. Men efter årtusindskiftet ønskede EFLC at tænke større. I samarbejde med Mission Afrika blev ”Vision Nord” udarbejdet. En vision om at drive mission længere nordpå ind i Sahelområdet og styrke de kirker, der var etableret, men som kæmpede for deres eksistens.

Prosper Afrignigue forklarer: ”Vi gik ikke ind i Mali for at oprette nye kirker i vores eget navn, men for at hjælpe allerede eksisterende kirker, der var hårdt pressede og manglede menneskelige, ledelsesmæssige og teologiske ressourcer. For det skal ikke handle om at bygge vores eget rige, men Guds rige.”

For at kunne virke effektivt og selvstændigt i Mali er missions- og udviklingsarbejdet samlet i en godkendt non-profit forening under navnet Den Lutherske Brødremission i Mali (MFLM – Mission Fraternelle Luthérienne au Mali).

”Gennem MFLM ønsker vi at bidrage til den økonomiske, kulturelle og sociale udvikling af den maliske befolkning. Vi underviser og træner kvinder i landområder til at forbedre deres evner inden for læsning, regning og landbrug. Og vi træner lokale ledere og præster, så de kan løfte deres menigheder og lokalsamfund,” fortæller Prosper.

Et stærkt samarbejde giver de bedste resultater

Prosper Afrignigue fremhæver, at Joint Mission samarbejdets succes er baseret på, at vi alle bidrager med vores forskellige styrker.

”Gud har ikke ønsket, at vi skal stå alene hver for sig med arbejdet i hans rige. Bibelen fortæller os, at der er store fordelene ved at arbejde sammen. Hellere to end én, de får god løn for deres slid, står der i Prædikerens Bog. Som vi siger på det lokale bambara-sprog: Hvis du vil gå langt, skal du gå sammen med andre,” siger han og fortsætter:

”Sammen kan vi kombinere erfaringer og midler for at nå vores mål. Her sættes menneskelige og økonomiske ressourcer sammen for at opfylde Kristi mission. EFLC har menneskelige ressourcer; dedikerede kristne og ledere, der er klar til at blive sendt ud. Det er folk, der er dygtige til at evangelisere og kan begå sig i en afrikansk kontekst. Mission Afrika har mere end 100 års erfaring med mission. I har adgang til økonomiske ressourcer og har også evnen til at finde gode partnere, der kan bidrage på forskellig vis.”

Prosper filosoferer lidt over de mange års samarbejde: ”Hvis MA og EFLC hver især havde forsøgt at etablere deres eget arbejde i Mali, tror jeg, vi allerede ville have lukket missionen; EFLC ville ikke have midlerne til at støtte missionærerne, og de politiske og sikkerhedsmæssige uroligheder ville have tvunget hvide missionærer ud af landet.”

Hvorfor arbejde i Mali, når der stadig er ikke-evangeliserede områder i Cameroun?

“Jesu missionsbefaling i Mattæus 28,19-20 er at gå ud i hele verden for at gøre disciple blandt ALLE mennesker. Så vidt jeg ved, bor alle verdens folkeslag ikke i Cameroun! Så vi må gå længere og krydse grænser for at nå dem, der ikke har hørt evangeliet. Der er altid unåede i vores eget land, men der er mange, der allerede er i gang med at forkynde for dem.

EFLC er godt i gang at uddanne nye missionærer, så der snart vil være flere, der kan udsendes til arbejdet,” pointerer Prosper Afrignigue.

”Vi har brug for hinanden i dette arbejde. Derfor er Joint Mission vejen frem, og jeg håber mange flere lande, kirker og missionsselskaber vil lære af vores erfaringer og hjælpe til for at dæmme op for de mange udfordringer, der er på vores kontinent,” konkluderer Prosper Afrignigue.

Hvad har missionen i Mali opnået indtil nu?

MFLM (Den Lutherske Brødremission i Mali) har i alt 12 ansatte og består af to afdelinger. Den ene er missionsafdelingen, hvor de seks missionærfamilier arbejder. Fire af dem arbejder med kirker fra EELM (Den Evangelisk Luthersk Kirke i Mali) og to familier i UEPEM-kirker (Baptistkirkerne i Mali).

I dette arbejde har vi i samarbejde:

– Støttet og udviklet fem kirker

– Plantet tolv nye kirker, der er i vækst.

– Bygget syv nye kirkebygninger

– Uddannet to præster (maliere, der har fået deres uddannelse i Cameroun)

I vores udviklingsafdeling har vi ansat en projektkoordinator og tre lokale formidlere/projektledere. De holder styr på vores gedekredit- og kompostfremstillingsprojekter og de andre udviklingsinitiativer, der er blevet sat i gang i forskellige landsbyområder.

Udviklingsindsatsen har ført til et bedre livsgrundlag for hundredvis af familier. Lokale kvinder er gået sammen og har oprettet egne foreninger for at organisere og styrke udviklingen i deres område. To af foreningerne har puljet deres midler og evner, og har købt en traktor, så de kan effektivisere deres markarbejde og forøge deres indkomst.