Mindeord: Herluf Heinesen

Herluf Kai Heinesen (24.08.1936-21.07.2023)

Herluf Heinesen, der sammen med sin kone, Tove var missionær for Sudanmissionen i Nigeria, er afgået ved døden efter tiltagende svagelighed knap 87 år gammel.Herluf blev født i Toftir på Færøerne og blev uddannet som tømrer og var selvstændig tømrermester, indtil han senere uddannede sig til ingeniør i Danmark. Her arbejdede han som sådan de første 5 år derefter, men rejste med familien tilbage til Færøerne og var ingeniør dér de følgende tyve år.I en moden alder blev Herluf og Tove ansat af Sudanmissionen og var i Numan, Nigeria i årene 1994-1999, hvor Herluf blev leder af kirkens nye værkstedsskole. Her var der både en tømrer- og en mekanikerafdeling. Herluf Heinesen blev leder af tømrerafdelingen, hvor flere unge missionærer var med i uddannelsen af nigerianske lærlinge. Her var Herluf i sit rette element. Han holdt meget af at uddanne de unge afrikanere, og de så meget op til ham både med den faglige kunnen og med den alder og erfaring, han sad inde med.Noget, der i den grad glædede Herluf, var, at de unge ved deres eksamens afslutning fik overrakt en værktøjskasse med de mest nødvendige redskaber, så de kunne begynde en tilværelse som håndværkere i deres respektive landsbyer. Så var de dermed godt rustet til deres arbejdsmæssige fremtid.I forbindelse med Herluf Heinesens død har ærkebiskop Musa Filibus, Kristi Lutherske Kirke i Nigeria udtalt, at ”det arbejde, som Herluf har udført for de unge, fortsat har været med til at forandre dem og givet dem styrke til et meningsfuldt liv og dermed positivt bidraget til samfundet.”Efter hjemkomsten fra Nigeria vendte Tove og Herluf tilbage til Torshavn, Færøerne, hvor Herluf blev ansat som ingeniør ved kommunen. Men de bibeholdt trofast forbindelsen til missionen og var næsten altid med til missionens årsmøder. Det blev ved disse lejligheder og mange andre til mange besøg hos tidl. missionærkammerater i Danmark. Tiden i Nigeria kom til at betyde meget for Herluf og Tove.Æret være Herluf Heinesens minde!Vagn Ove Høgild