Skribent: Flemming Najbjerg, frivillig i Mission Afrika
I slutningen af februar 2026 var jeg i Senegal med Mission Afrika. Det var en tur, som virkelig gjorde indtryk. Vi mødte de to missionærer som Mission Afrika arbejder sammen med: Souley Manou i Dakar og Djong Nowa i Kédougou. Souley Manou har jeg tidligere mødt i Mali, og han har også besøgt mig i Danmark. Denne gang gjorde det et stærkt indtryk på mig at møde Djong Nowa.
Kirken vokser ud af ingenting
Djong Nowa tog os med til Wassadougou, hvor vi mødte en kristen landmand og evangelist, som virkelig brænder for mission. Han flyttede dertil, fordi der ingen kristne var i området. Han begyndte med gudstjenester for familien, og det er lige så stille vokset til en menighed på 20-30 mennesker. De er i gang med at bygge en stenkirke, som skal afløse den stråkirke, de nu benytter. Djong Nowa virker som præst i kirken, selvom den ligger 170 km fra Kédougou, hvor han bor.
Da Djong Nowa og hans familie landede i Kédougou i 2023, skulle de også begynde en menighed helt fra bunden. Djong Nowa fortalte om de første måneder, hvor de kun havde få kontakter i byen, og der var kun én person, han kunne bede sammen med. Det var utrolig spændende at høre ham fortælle om, hvordan han sammen med sin kone, Justine, prøvede at skabe kontakt til andre. Justine kom med i en gruppe kvinder, som lavede sæbe. Her havde Djong Nowa også været med én gang, hvor han fik lov at bede for deres samlinger og blev godt modtaget som præst.
Samtidig skinnede det igennem, hvad det koster at være missionær og præst. Justine og Djong Nowa var rejst fra Cameroun, fra familie og venner. Deres børn var rejst hjemmefra for at studere i Cameroun og Dakar. Der var ikke en menighed i byen, de kunne støtte sig til, da de ankom. De var kommet til en udpost, hvor de skulle prøve at få en menighed op at stå.
Frugterne lader vente på sig
Det kan have store personlige omkostninger at stå i en tjeneste som missionær. Kaldet som har gjort, at man er draget ud - kalder. Nøden for de mennesker, man er sat iblandt, kan mærkes. Oveni det oplever Justine og Djong Nowa at den jord, der skal sås i, ikke er modtagelig - eller ikke tager imod så hurtigt som ønsket. I Guds rige sås på lang sigt. Her gælder ordsproget: “Kast dit brød på vandet, og du finder det igen efter lang tid.” (Ordsprogenes Bog, 11, 1). Der skal ofte sås længe og meget, før der vokser noget frem.
Justine og Djong Nowa lukkede os ind i den smerte det kan være, at så evangeliet, og kun se små resultater, samtidig med at de menneskelige omkostninger kan være store. Der er menneskelige afsavn. Store troskampe, for hvornår lader Gud os se frugter af vort arbejde? Hvor længe skal vi råbe til Gud, inden der er nogen, som lytter til evangeliet og tager imod det?!
Det var et utroligt stærkt samvær vi havde med Justine og Djong Nowa. Vi var alle stærkt berørte af det, de fortalte. Her oplevede vi det stærke åndelige fællesskab – at den enkeltes smerte går alle til hjerte. Det er den samme smerte at stå i tjenesten, om det er i Aarhus, Stege, Dakar eller Kédougou. Det er den samme nød, vi står med, for dem som ikke kender Jesus, som deres frelser.
Djong Nowa og Souley Manou
En broderskabskæde, der rækker langt
“Baglandet” i Danmark betyder så uendeligt meget for disse missionærer. At de ikke ved sig alene, men er en del af en “broderskabskæde på jord”. En broderskabskæde, hvor vi kan synge: “Jeg tror på de helliges samfund, om end ingen jordisk forstand kan fatte hvorledes de bønner der bedes, hver modgang som prøves, hver bodsgang, som øves, kan virke så vide om land”. Guds rige begrænses ikke af landegrænser. Her kan alle være med i arbejdet - også dem, som står med praktiske opgaver i Danmark som fx salg i genbrug, kontorarbejde, bønnetjeneste eller at gøre missionsarbejdet kendt i Danmark. Alle er en del af denne broderskabskæde, som ”virker så vide om land” - eller som arbejder på, at mennesker både i Danmark og Afrika nås med evangeliet.
Det kan være slidsomt at stå i det daglige missionsarbejde, uanset om det er praktiske eller direkte forkyndende opgaver. Men at se hvad det sætter i gang i Afrika, giver ny energi og kærlighed til arbejdet.
Det var en stor oplevelse til gudstjenesten i Dakar, at se “sorte og hvide stå side om side og lovsynge Herren i kor”. Det er frugten af vort arbejde i Mission Afrika. Det giver ny lyst og energi til arbejdet.