Der er noget på spil i Danmark
Skribent: Anne Mie Skak Johanson, præst og formand i Mission Afrika
På et konvertitcenter i Nigeria mødte jeg en mand, der tidligere havde været koranlæser. Han havde læst om Jesus i Koranen, så havde han studeret Bibelen og var nu begyndt at følge Jesus. Da det blev offentligt, at han var kristen, måtte hele familien forlade deres hjem og finde sikkerhed et andet sted. Derfor boede de nu på konvertitcenteret.
Der var også en ung pige, som havde hørt om Bibelens Gud gennem en veninde og var blevet kristen. Hun måtte forlade sin familie for sin egen sikkerheds skyld.
Anne Mie Skak Johanson, formand for Mission Afrika
Man bliver stille og eftertænksom
Konvertitcenteret var på det tidspunkt i gang med at få bygget en mur rundt om matriklen. De, der boede der, havde brug for beskyttelse mod fremmede blikke, der kunne afsløre, hvem der opholdt sig på centeret.
Man bliver stille og eftertænksom, når man møder mennesker, som bliver udstødt, hjemløse og flygtninge, fordi de har valgt at følge den tro, som de er blevet overbevist om er sand. Særligt når det gælder konvertering til kristen tro – som for de fleste danskere næsten ved naturlov er tilladt. Men sådan er det ikke alle steder. Specielt er det udfordrende i flere af de lande, hvor Mission Afrikas partnere arbejder.
Manglende tros- og religionsfrihed fører ofte til ufred, chikane, overgreb og ødelæggelse. Der, hvor systemer eller grupperinger sætter sig på menneskers samvittighed og dermed tro, vil overgreb ske. Tvang og magtanvendelse modarbejder fredelig sameksistens og positiv livsudfoldelse.
Paradoksalt nok har alle de lande, som Mission Afrikas partnere arbejder i, tiltrådt artikel 18 i FN’s Menneskerettighedserklæring. Det kniber dog med implementeringen.
Tros- og religionsfrihed i Danmark
Sådan er det ude, men hvordan håndterer vi selv tros- og religionsfrihed på egen hjemmebane?
Selvom vi priser vores frihed, som sammenlignet med mange andre lande er stor, så er vi også udfordret på tros- og religionsfriheden herhjemme. Danish Institute for Human Rights fortæller, at brud på tros- og religionsfriheden i Danmark oftest rammer muslimer. Der er for eksempel vedtaget love om tildækningsforbud og krav om håndtryk ved grundlovsceremonier.
Religiøse minoriteter føler sig ofte mindre velkomne i Danmark. Undersøgelser viser, at de oplever diskrimination, fordomme og racisme på grund af deres etnicitet, udseende, migrantbaggrund eller religion (eller antaget religion).
En afdæmpet og midtsøgende tro
Desværre har mange det bedst, hvis den tro, der praktiseres, er afdæmpet, midtsøgende og ligner den tro, majoriteten af danskere har. Er man ikke en del af majoritetsreligionen, kan folkestemningen være hård. Frikirker kan have det vanskeligt og står løbende i fare for at blive beskyldt for at være sekteriske. Den kirkelige højrefløj eller “energiske klimakristne” bliver hurtigt kategoriseret som fanatiske.
Vores frihed og rummelighed er langt større end den, vi møder i lande, hvor religiøse modsætninger fører til overgreb og drab. Men selv i vores del af verden skal vi være opmærksomme på, at tros- og religionsfriheden får plads.
Også selvom det slet ikke er så let at give frihed og rettigheder til den, som er anderledes end mig. Måske er der ligefrem noget naturstridigt i det.
Ægte tro kræver frihed
Når man har fundet sit eget ståsted og sin overbevisning, er det mest naturlige – og det tryggeste – at flytte andre derhen, hvor man selv står. Gennem hele menneskehedens historie har det været det mest almindelige. Den stærkeste har bestemt, hvad undersåtterne skulle tro og mene. Det har dog sjældent ført noget godt med sig.
Når trangen til at give frihed og rettigheder til ”den anden” ikke falder naturligt for os mennesker, selvom vi ved, det er rigtigt og godt, må vi ty til hjælpemidler.
Her er den kristne grundfortælling om kærlighed og frihed central. Vi tror, at Gud har skabt alle mennesker i sin kærlighed. Vi tror, at den kærlighed også handler om at give frihed. Vi tror, at uden frihed – herunder åndsfrihed – kan tro ikke være oprigtig, personlig og frisættende.
Tænk hvis muren slet ikke var nødvendig
Muren omkring konvertitcenteret er nu bygget færdig. Beboerne kan leve i sikkerhed uden frygt for spionerende blikke.
Indgangen til konvertitcenteret i Nigeria med den færdigbyggede mur omkring
Men hvor ville det være meget bedre, hvis muren slet ikke var nødvendig.
Tænk, hvis nationen levede op til FN’s formulering i artikel 18 om, at:
“Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat, at udøve sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.”
Hvor ville det være godt.