Projektgrupper

I årets løb har Mission Afrikas projektgrupper haft mange forskellige møder og aktiviteter. Sundhedsgruppen har bl.a. arbejdet med fondsansøgninger, en evalueringsrapport vedr. sundhed i LCCN samt indsamling af medicinsk udstyr og tøj. Maligruppen følger engageret med i arbejdet i Mali og har i 2023 støttet sæbeproduktion blandt kvinder med 11.500 kr. – penge som gruppen primært har indsamlet via salg i vejbod, salg af sæbe og honorar for foredrag. POTS-gruppen modtog et legat på 43.000 kr. til drengehjemmet Pearls of the Street og har desuden haft en række sociale arrangementer med fokus på indsamling og formidling om Cameroun.  SAT-7-gruppen har arbejdet med foredrag og har et stort ønske om at udvide gruppen, så der kan laves flere aktiviteter. Kontagoragruppen har i 2023 støttet missionsfeltet Kontagora i Nigeria med 11 midlertidige skolekonstruktioner for undervisningen kan fortsætte for dem der er blevet jaget fra deres hjem og skoler samt fortsat renovation af bibelskole i Gulbin Boka. I Dakka er der foruden skolepenge blevet købt medicin til sundhedsarbejdet i området.  

Økonomi for 2023:   299.261kr. 

Nigeria (DAKKA og Kontagora-gruppe): 191.637 kr. 

Cameroun (POTS-gruppe): 96.124 kr. 

Mali (Mali-gruppe): 11.500 kr.