SAT-7

Mere end sjov og musik – det handler om livsforvandling

SAT-7’s farverige programflade styrker de glemte og trængte kristne minoriteter i Mellemøsten og giver det muslimske samfund et indblik i kristentroen. Det sker gennem opmuntring, undervisning, gudstjenestefællesskab, talk-shows, dialog og konkurrencer.

Siden opstarten i 1996 har satellit-tv-kanalen SAT-7 udsendt tusindevis af kristne børne- og voksenudsendelser til Nordafrika og Mellemøsten.

Udsendelserne produceres primært af lokale medarbejdere i SAT-7’s egne studier i Egypten, Libanon, Tyrkiet og på Cypern og når ud til et publikum på omkring 21 millioner mennesker.

For mange mennesker er SAT-7 deres eneste Bibel og salmebog.

Derfor har kanalens ledere og kreative medarbejdere fra begyndelsen arbejdet på at skabe indhold, der både er bredt og dybt. Programmerne er tilrettelagt sådan, at seerne får greb om de vigtigste principper i kristendommen, og får f.eks. hjælp til at styrke deres tro, arbejde med deres ægteskab, oplære deres børn, vejlede deres unge og lede små husmenigheder.

SAT-7 sender tv-udsendelser, der er baseret på kristne værdier 24 timer i døgnet til omkring en halv milliard mennesker fra Marokko i vest til Afghanistan i øst. Tv-stationen sender programmer på tyrkisk, arabisk og farsi på fire forskellige kanaler i 10 forskellige lande. SAT-7 er ikke bare en tv-station, men nærmere et mediehus med deres utrolig mange live-udsendelser til folk i hele Mellemøsten og Nordafrika for både børn, unge, forældre og ældre mennesker.

Visionen er at nå længere ud med budskabet om Guds kærlighed til alle mennesker og folkeslag.

Mange programmer sendes ”live”, så det kristne, arabiske mindretal i Mellemøsten og Nordafrika har mulighed for at ringe ind og diskutere vigtige aktuelle anliggender.

SAT-7 producerer selv omkring 80% af udsendelserne. Alle værter er fra Mellemøsten, Nordafrika, Iran og Tyrkiet for at skabe autentiske og relevante programmer, der rammer målgruppen i hjertet.

SAT-7’s budget er godt 90 mio. kroner om året, der dækkes af kirker og organisationer i hele verden. Mission Afrika støttede i 2019 SAT-7 med 697.847 kroner.

I Danmark arbejder SAT-7 sammen med flere organisationer; heriblandt Mission Afrika, Det Danske Bibelselskab, Aktiv Mission, Dansk Europa Mission, Norea Radio Danmark og KLF, Kirke og Medier.

Læs mere om SAT-7 på Sat7.org

Det gør SAT-7:

  • Kristne, der ikke har mulighed for at være en del af en kirke på grund af forfølgelse og undertrykkelse, kan via SAT-7’s tros- og gudstjenesteprogrammer blive styrket i deres kristne identitet.
  • Tematiske udsendelser sætter fokus på de udfordringer, som præger regionen, og som skaber ustabilitet: Børns vilkår, terror, menneskerettigheder, kvinderettigheder og flygtninge-strømme.
  • Skoleudsendelser muliggør undervisning for børn, der lever i flygtningelejre og som ikke kan få undervisning på anden vis.

SAT-7 Academy:

Det har været et godt år for tv-kanalen SAT-7 ACADEMY, som har oplevet en stigning på 719% views på deres Youtube kanal. Det vidner om, at børn har lyst til at se udsendelserne, og forældrene synes, at undervisningen bidrager med noget positivt til børnenes (måske manglende) skolegang. SAT-7 ACADEMY’s udsendelser tager ikke kun udgangspunkt i læsning, skrivning og regning, men tager også fat på de mere etiske spørgsmål og underviser i menneskerettigheder, hjælper til at vise, at vi på trods af forskellige baggrunde kan løse problemerne sammen. Deres nye program Puzzle når ud til mere end 23. 000 mennesker på Facebook.

GIV EN GAVE TIL SAT-7 I DAG

DU KAN ÆNDRE ET LIV I DAG

Så længe fattigdom, uretfærdighed & ulighed fortsætter, kan ingen af os virkelig hvile. Det koster ikke meget at ændre et liv. Kontakt i dag og begynd at gøre en forskel.

FÅ EN FORMIDLER PÅ BESØG
GIV NU