Hvordan bliver man frivillig i genbrug?

Mission Afrika har 60+ genbrugsbutikker i Danmark. Du kan blive frivillig ved at henvende dig i din lokale genbrugsbutik. Find adresser og kontaktoplysninger på din nærmeste Mission Afrika genbrugsbutik her.

Du kan også kontakte vores sekretariat og få hjælp til at finde den nærmeste butik, som mangler frivillige.

Kontakt sekretariatet:

Som frivillig i genbrug gør du en forskel for andre

Som frivillig i genbrug bliver du en del af et meningsfyldt arbejdsfællesskab. Samtidig er du med til at gøre en vigtig forskel for andre mennesker. Overskuddet fra vores butikker går til vores hjælpeprojekter i Afrika. Vi hjælper blandt andet med:

  • At give flere børn mulighed for uddannelse
  • At give kvinder mulighed for at forsørge sig selv
  • At støtte sundhedsklinikker i landsbyer

Opgaverne i butikkerne er meget forskellige. Vi har brug for dig, der vil ekspedere kunder, sortere tøj og holde pænt og rent. Vi har også brug for dig, der kan transportere møbler, tømme dødsboer eller gå ind i administrativt arbejde.

Kort sagt: Vi har brug for det, du kan!

En hilsen fra en frivillig

“Kom og snak med os. Vi har det rigtig godt hernede.”

Erik Nielsen er frivillig i en af Mission Afrikas genbrugsbutikker. Han står for mange af de praktiske ting. Hør ham fortælle i videoen her:

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded. For more details, please see our Persondatapolitik.

Hvor kan man være frivillig?

Find den nærmeste genbrugsbutik på kortet her.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, som du ikke finder svar på her, er du velkommen til at kontakte vores administrative koordinator Karina Skindhøj på eller 23377607. Karina kan også guide dig til den nærmeste genbrugsbutik, som mangler frivillige.

Del denne side