HISTORISK UDVALG
Historisk udvalg brænder for arbejdet med at indsamle, sortere og arkivere Mission Afrikas og partnerkirkernes vigtigste dokumenter, billeder og etnografika. De sikrer, at der er et rigt materiale til fremtidige generationers forskning og historieskrivning. Under historisk udvalg er der flere underudvalg:
Arkivbanden
– har været i Mission Afrikas kælder for at sortere i Sudanblade, Kredsbreve, Afrika Nyt m.v. Bladene blev i kælderen, da Rigsarkivet ikke er interesseret i publiceret materiale. Upubliceret materiale er blevet afleveret til Rigsarkivet.
I 1969-70 blev første sending fra Sudanmissionen afleveret til Rigsarkivet. I 1986-1997 blev der også afleveret en sending.
I 2019 og 2020 har Vagn Ove Høgild og Aage Nielsen afsluttet arkivarbejdet. 150 arkivæsker er fyldt med mange typer papirer. Rigsarkivets kasser kan rekvireres på læsesal under forudsætning af godkendelse fra Mission Afrika.
Digitaliseringsbanden
Medlemmerne er Kaj Moslev, Per Harslund og Niels Thure Krarup.
Gennem en længere årrække har entusiastiske frivillige indscannet gamle sort/hvid billeder, de har digitaliseret gamle filmstrimler, billeder og lydbånd og knytte oplysninger til dem. Desuden har de sammen med Anders Egede Larsen etableret en online database med en del af materialet på:
Missionsarkivet
Hjemmesiden “Missionsarkivet” præsenterer en mængde digitaliseret materiale.
Vi har brug for nogle unge mennesker, der har lyst til at tage på besøg hos gamle missionærer, der har oplysningerne, men ikke forudsætningerne for selv at gå ind på Missionsarkivet. Materialet i Missionsarkivet får nemlig kun værdi, hvis der er oplysninger knyttet til det. Mange generelle oplysninger kan sættes på, hvis man bare har et grundlæggende kendskab til Nigeria og Sudanmissionen, men det ideelle vil være at få gamle missionærer til at identificere personer og steder.
Arkivcenterudvalget og nekrologgruppen
I et samarbejde med LCCN er der etableret en plan for et arkivcenter i Nigeria, der skal huse alle kirkens vigtigste historiske dokumenter.
Vagn Ove Høgild, Aage Nielsen og Elisabeth Holtegaard.
Etnografika
Mission Afrikas opbevarer endvidere en del etnografika fra Afrika. Vi arbejder på at tilbageføre egnede emner til Nigeria, når arkivcentret er færdigt.