Cameroun-projektgruppen

Et sikkert sted – en bedre fremtid

Fattigdom, omsorgssvigt, misbrug, kriminalitet og død. Det kender de mennesker vi har lært at kende i Cameroun alt for godt. Især kvinder, børn og gadebørn, som ikke har samme muligheder for uddannelse og tryghed.

Deres liv og drømme skal ikke ødelægges af et miljø, hvor kun den stærkeste overlever. Hvor kriminalitet og prostitution ofte er den eneste udvej, Nej! Vi kan gøre noget ved det.
Derfor har initiativrige danske volontører i samarbejde med Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun og Mission Afrika samarbejde om et hjem for drengebørn i Garoua, gratis engelsk undervisning til børn og hjælp til kvindegrupper i Yaoundé.
Gadedrengehjemmet hedder ”Pearls of the Street” (Gadens perler) og peger på den værdi, som gadebørn har. De er skabt i Guds billede og elsket af ham. Mange gadebørn er gennem årene blevet hjulpet til et bedre liv. På gadedrengehjemmet har de fået en ny familie, kærlighed, omsorg og gode strukturer omkring deres liv. Her spiller de danske volontører en vigtig rolle.

Emilie Wiborg, frivillig i Cameroun-gruppen og tidligere volontør fortæller:

“Jeg er frivillig i Cameroungruppen, fordi jeg ved, hvor stor betydning arbejdet har på gadedrengenes hverdag – projektet hjælper dem til at blive holdt fra gaden, så de i stedet kan få en uddannelse og rammerne til en stabil fremtid. Som tidligere volontør på gadedrengehjemmet, hvor jeg har lært drengene og deres historier at kende, synes jeg at det giver god mening stadig at gøre en indsats for dem.”

Laura Møller Hansen, frivillig i Cameroun gruppen fortæller:

Jeg er frivillig i Cameroun gruppen, fordi jeg har set hvor stor en betydning hjælpen har for drengene på POTS. Jeg har selv været af sted som volontør og har fået rigtig meget ud af at høre deres historier og lære om hverdagen og kulturen i Cameroun. Derfor vil jeg også gerne være med til at fortælle om volontørmuligheden, så andre også kan få den oplevelse.

Med vores støtte kan børn, der længes efter en rigtig fremtid med skolegang og familieliv, opleve, at deres drøm bliver til virkelighed.

Vil du vide mere, eller være med?

Formålet med projektgruppen er at være med til at sætte fokus på de projekter i Cameroun som EFLC, Mission Afrika og Cameroun gruppen understøtter:

  • Pearls of the street, Garoua, som er et drengehjem for gadebørn i Garoua, hvor drenge får mad, tøj, seng og voksne mennesker der tager sig af dem og viser dem omsorg.
  • Kvindegrupper i Yaondé hvor kvinderne kan mødes og synge, snakke og have et frirum væk fra hjemmet til at være sammen, uden at skulle tænkte på deres begrænsninger.
  • Gratis engelsk undervisning til børn hvor de kan komme og få undervisning med flere aktiviteter, mere tid til hver enkelt elev og bedre fremtidsmuligheder p.g.a evnen til at kommunikere på engelsk.

Vi vil gennem aktiviteter som…

  • Sy-for-en-sag
  • Banko
  • Stande/Caféer
  • Markeder
  • Foredrag/familiedage

…være med til at bringe Cameroun tættere på Danmark. Vi ønsker at give danskerne et indblik i, hvordan verden også kan se ud, for børn der ikke har haft de samme muligheder som danske børn.

Alle medlemmer af gruppen har været volontør i Cameroun og taget del i det arbejde vi nu kæmper for kan fortsætte. Vi har alle en brand for arbejdet og projektet. Vi ønsker alle at hjælpe med det, vi kan.

Vil du være med til at sætte fokus på børn i Cameroun og hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring projektet, så tøv ikke med at kontakte

Kunne du eller din kirke have lyst til at vide mere eller have besøg af os, så skal du endelig også bare kontakte os eller besøge vores Facebook side 

Loading...