Det rykker, når kirken rækker ud
I Mali er daglig leder af missions- og udviklingsorganisationen MFLM Pierre Moulna begejstret over muligheden for at hjælpe mennesker i nød både med åndelig og fysisk hjælp. Pierre skriver fra Mali:
Mennesket består af krop, sjæl og ånd. For at hjælpe et menneske og føre det til tro og frelse, skal alle aspekter af livet tages i betragtning. Den mission, som Kristus overlod til sin kirke, er en integreret mission (holistisk, red.) Vi skal tage hensyn til menneskers fysiske, åndelige, sociale og moralske behov. Og når vi gør det her i Mali, mærker vi, hvordan det smitter positivt af på vores pastorale tjeneste og vores evangeliseringsindsats.
Kærlighed i praksis
Vores udviklingsafdeling har lavet langsigtede indsatser i 40 landsbyer, hvor undervisning af kvinder og tiltag som gedekreditter har skabt fremgang og udvikling. Vi har også gentagne gange hjulpet internt fordrevne på flugt fra ekstremisme, nød og politisk uro.
Når vi viser Jesu kærlighed på helt praktiske måder, åbner det menneskers ører og sind for det, vi har at fortælle. Uanset hvor vores medarbejdere tager hen for at evangelisere, bliver de godt modtaget. Selv hvis nødhjælpsmodtagerne ikke straks bliver kristne, ændrer de humanitære og udviklingsmæssige aktioner, de modtager, deres måde at se kristne på. De bliver mere åbne og tolerante over for kristne.
En hjælpende hånd bliver aldrig glemt
To vidnesbyrd blandt mange andre, som jeg har oplevet, er bevis på denne åbenhed.
Jeg havde en nabo, der var enke, og som boede med sine børn i samme gård som os i Bamako. Når vi havde mulighed for det, hjalp vi hende. Det kunne være alt fra et måltid, til skoleartikler eller hjælp hvis familien var syg osv. En dag kom hun ind i min stue og sagde: »Far, jeg er kommet for at fortælle dig, at jeg er meget rørt over den gavmildhed, som din familie viser min familie. Jeres tro tiltaler mig meget. Jeg forstår ved din gavmildhed sandheden af det, du tror på.” Den dag blev vi alle meget rørte over hendes ord – og hun åbnede sig derefter for samtaler om Jesus. Det var vores sociale handlinger over for hendes familie, der talte til hende om evangeliet.
Vi har stadig tæt kontakt til kvinden og hendes børn på trods af, at vi ikke længere bor i samme gård. Selvom hun endnu ikke er blevet kristen offentligt, er vi overbeviste om, at noget bevæger sig i hendes hjerte.
Et andet eksempel: En 7-årig pige i en fattig muslimsk familie, der nyder godt af vores støtte i vanskelige tider, sagde for nylig til sine forældre, at hun ønsker at bo hos os for at blive kristen som os. Det var hendes mor, der fortalte os om det. Også her forstår vi, at vores sociale handlinger over for denne familie ændrer deres hjerter uden, at vi først går ind og taler med dem om Jesus.
Det står klart for mig, at kirkens hjælp til de trængende giver mulighed for at forkynde evangeliet, forbereder hjerter til at modtage Jesus og ændrer de fordomme, der måtte være om kristne. Vi er ikke religiøse fanatikere; vi er kommet for at dele ud af det liv, som Jesus tilbyder enhver, som tror på hans navn.
