Hvad kan vi lære af gudstjenesten i Cameroun?
I juni var Kristine Ballantyne til en gudstjeneste i den lutherske kirke i Cameroun for første gang. Mens hun ankommer til kirken, beslutter hun sig for at notere, hvad hun oplever for at se, om gudstjenesten indeholder noget, som 1:1 kan overføres til dansk kontekst og være til inspiration i Danmark.
Det er virkelig varmt, og jeg har kun netop placeret mig på kirkebænken, da jeg mærker at sveden løber ned ad ryggen. Kort efter rejser alle sig, og kirkens ledelse ankommer samlet via midtergangen til lyden af rytmisk musik. Interessant at se, at gudstjenesten på én gang har et formelt og rytmisk udtryk. Folk er i flot og farverigt tøj, og stemningen er glad og forventningsfuld. Man kan mærke, at søndag er en festdag!
Lovsang på flere sprog
Efter velkomst og kort introduktion fortsætter gudstjenesten med sang ledt af forskellige grupper. Jeg får forklaret, at menigheden har medlemmer fra mindst 14 forskellige etniske grupper. I dag synger seks af disse grupper for på deres sprog. Ved at give plads til lovsang på forskellige modersmål, får forskelligheden lov til at komme til udtryk. Det kunne vi øve os i at gøre mere i Danmark, så kirkegængere, der ikke har dansk som modersmål, får mulighed for at synge på deres sprog.
Pænt goddag og farvel
Det næste, som skal ske, er præsentation af nye i kirken. Sammen med tre andre skal jeg træde frem og blive præsenteret. Efterfølgende træder en familie frem, som skal flytte til Yaoundé, sydpå i Cameroun. Her er et element, jeg ofte har savnet i min hjemmemenighed. Når nye præsenteres er det nemlig meget nemmere at være med til at inkludere dem i fællesskabet, og når nogen rejser, er det dejligt at kunne sige ordentlig farvel.
Livestreaming af gudstjenesten
Alt imens det hele foregår, er der en ung fyr, som går rundt med en telefon og filmer det, som sker. Det viser sig, at gudstjenesten bliver live-streamet på Facebook, så dem, der ikke kan deltage fysisk, kan se med alligevel. En fin måde at gøre gudstjenesten mere tilgængelig på. Måske vi kunne lade os inspirere af det – og i det hele taget øve os i at gøre gudstjenester mere tilgængelige.
Gud kalder os til at leve generøst
Gudstjenesten fortsætter med mere sang, trosbekendelse og prædiken. I dag skal der være en særlig indsamling for at rejse penge til at renovere kirkebygningen. Menighedens præst, Ize Haman, prædiker derfor over nogle vers fra Lukasevangeliet 21. Det er svært ikke at blive ramt af ordene om enken, der trods sin fattigdom, gav generøst. Jeg skæver ned på min Häglof-rygsæk og mine Birkenstock-sandaler, som er et konkret udtryk for min rigdom. Spørgsmålet til mig er indlysende: Hvordan skal jeg, som er rig, give af min overflod? Pointen er ikke til at tage fejl af, for Gud kalder kristne i både Danmark og Cameroun – ja alle steder – til at leve et generøst liv, uanset om det handler om tid, penge eller omsorg.
En brandskade har efterladt et stort område med sod på kirkes endevæg. En del af bygningen er ødelagt, og de unge har mistet nogle instrumenter i branden. Gulvet trænger til renovering og en del af kirkens elektriske system, skal udskiftes. Forhåbentlig kan indsamlingen være med til at betale for meget af dette. Den standard danske kirker har, kan man kun drømme om i Cameroun, og jeg sidder og bliver utrolig taknemmelig for det kirkerum, jeg kender derhjemme og for de medarbejdere, som vedligeholder og gør, at vi har så flotte rum at være i.
Efter tre timer på kirkebænken afsluttes gudstjenesten med en bøn, og det er tid til at hilse på hinanden og tage afsked. Jeg er nu helt våd af sved og taknemmelig for den inspiration, jeg tager med mig. Måske vil jeg på søndag tage en finere kjole på og gøre søndagen lidt mere til en festdag!
– Kristine Ballantyne, udviklingskoordinator i Mission Afrika
