Mikrolån til kvinder skaber muligheder for hele lokalsamfundet

Vores kommunikationsansvarlige, Lisbeth Plougmann, fortæller om mødet med kvinder i den nordlige del af Cameroun, som har været med i kirkens kvinde empowerment projekt, hvor kvinderne får redskaber til at generere egen indtægt.

Vi bliver mødt af en lille forsamling kvinder på den åbne plads mellem lerhytterne. Fælles for dem alle er de farvestrålende kjoler, der lyser op på en ellers grå dag, hvor regnskyer hænger truende i horisonten. De rejser sig alle og hilser hjerteligt på os. Jeg er i forvejen sprogligt udfordret med et næsten ikkeeksisterende franskordforråd. Nu er lydene endnu mere ukendte, men de store smil og varme blikke gør sprogbarrieren til skamme, og jeg er ikke i tvivl om, at vi er velkomne.

Marginaliserede kvinder bliver stærke i arbejdsfællesskaber

Kaele ligger i den nordligste del af Cameroun, som er et af de fattigste områder i landet. Og kvinder er særligt udsatte og marginaliseret i området. De kvinder, vi møder denne formiddag, har alle været en del af EFLC’s kvindeprojekt med fokus på at styrke lokalsamfundets socioøkonomiske situation ved at uddanne kvinder og give dem værktøjer til at genere indtægt, men også til at opmuntre dem til at indgå i arbejdsfællesskaber, hvor de sammen kan stå stærkere. I alt har 300 kvinder været med i projektet, hvilket medfører, at op mod 1800 familiemedlemmer får gavn af projektet.

Landsbyens borgmester byder os velkommen og beklager, at de tunge regnskyer er skyld i, at der er en del kvinder, der ikke har taget turen til samlingspladsen. Jeg smiler ved tanken om, hvordan de selvsamme skyer medvirker til, at temperaturen føles lidt mere overkommelig mig end de foregående dages blå himmel og bragende solskin.

Kvinderne får mulighed for at dele deres erfaringer og succesoplevelser fra projektperioden, og det er opmuntrende at høre, hvordan nogle af grupperne har genereret betydelig indtægt og har haft mulighed for at udlåne midler til familier, der har haft behov for det. Der bliver nikket genkendende rundt i gruppen, når enkeltpersoner deler, hvordan de nu har håb for en bedre økonomisk fremtid, og at de er stolte af, at de selv har handlemuligheder i forhold til økonomisk uafhængighed.

Kaldet til at hjælpe så mange som muligt

Under et træ lidt afsides sidder en gruppe kvinder, som bærer tydeligt anderledes tøj og tørklæder, og som ikke har interageret i samtalerne i plenum. Jeg har lagt mærke til, hvordan de har rettet opmærksomheden mod en mand i yderkanten af deres gruppe, som løbende oversætter brudstykker.
Og lige præcis de kvinder eksemplificerer det, der i slutningen af evalueringen gør mest indtryk på mig; kvinderne er internt fordrevne og taler ikke lokalsproget i området. Deres store tørklæder vidner om muslimsk tilhørsforhold. Og deres socioøkonomiske situation er betydelige dårligere, fordi de har måtte forlade hus og hjem længere nordpå på grund af uroligheder i området.

Denne formiddag blev de en vigtig påmindelse for mig;
Som medarbejdere i Guds rige er vi kaldet til at række Hans kærlighed videre uden at forholde os til hudfarve, social status, socioøkonomiske forhold og andre kategorier, vi ellers hurtigt tyr til for at definere verden og folk, vi møder. Kirken i Cameroun navigerer i deres daglige arbejde i ufattelige store kulturelle, sproglige og religiøse forskelle. Det gjorde mig ydmyg i forhold til dét arbejde, vi i Mission Afrika får lov at være en del af. Og det mindede mig allermest om, at vi ikke kan gå i egen kraft;

Vær gerne med i bøn for de kvinder og familier i Kaele, kirken har rakt ud til igennem dette projekt. Bed om visdom for kirkens medarbejdere til fortsat at kunne række ud i disse multireligiøse sammenhænge.

Du kan også støtte projektet. Tak for en god gave, som giver kirken mulighed for at række ud til flere kvinder.