Når mission må gå nye veje
Organisationsfornyelse i Mission Afrika
Af Anne Mie Skak Johanson
I marts 2020 var jeg alvorligt bange for, at det skulle blive i min tid som formand for Mission Afrika, at vi ville dreje nøglen om og nedlægge vores 100 år gamle missionsorganisation.
Gennem de sidste ti år havde vi overlevet et par kriser i organisationen, eller udfordringer, som vi også kalder det. Men med udsigten til total lukning af genbrugsbutikkerne som følge af coronarestriktioner, med manglende indtægt til følge og et fuldstændigt stop for rejser mellem Danmark og Afrika virkede det, som om missionens dage var talte.
Så galt gik det dog langtfra, og Mission Afrika er igen i fuld vigør, ja næsten mere i gang end før pandemien.
Hele 2020 genaktualiserede for os i Mission Afrika bevidstheden om, at kriser kræver forandringsledelse. Altså at der på ledelsesplan skal være mod til at tage vidtgående og alternative beslutninger, men også at vi som ledelse nøje må følge organisationens og samfundets udvikling og handle velovervejet men også hurtigt og effektivt, alt efter hvordan den aktuelle situation er.
Som missionsorganisation står vi overfor store og vidtrækkende ændringer i hele vores virke: Global mission er under forandring.
A Sense of Urgency
Når overlevelse er i spil, ja, så er motivationen for forandring helt i top. En forandringsindsats kræver en tydeliggørelse af forandringens nødvendighed. Der skal etableres det, som John P. Kotter i sin model for forandringsledelse kalder ”a sense of urgency” (”en fornemmelse af påtrængende nødvendighed”), før man kaster sig ud i en ukendt verden af forandring. At forandre velkendte arbejdsmetoder, tænkning og kultur i en organisation kræver omstilling og ekstra arbejdsindsats; derfor er det nødvendigt at vide, at det er besværet værd. Denne ”sense of urgency” kan fremmes af såvel ydre som indre årsager.
Når vi taler mission, så bærer evangeliet naturligvis i sig selv en uopsættelighed og påtrængende nødvendighed, en indre ”urgency”. Ideelt set burde budskabet og iveren efter at dele de gode nyheder om Gudsrigets virkelighed og kraft være tilstrækkeligt til, at missionsselskaber bestandigt er parat til omskiftelighed og forandring. Paulus taler om, at evangeliet om Kristi kærlighed ligefrem tvinger ham til at fortælle, rejse ud, etablere menigheder og dele vidnesbyrdet om den livsforvandlende frelse i Jesus Kristus med dem, der endnu ikke har hørt evangeliet (2 Kor 5). Der er altså en ”urgency” i evangeliet, som til enhver tid kalder os som missionsorganisationer til forandring i mødet med nye tider og sammenhænge.