De venter på regn i Nigeria – og frygter oversvømmelser!

Behovene er store og lammende, når naturkatastrofer rammer. Det har de erfaret i Nigeria de seneste år, hvor regntiden har budt på enorme mængder af nedbør, hvilket har haft store konsekvenser i flere dele af landet.

Lisbeth, vores kommunikationsansvarlige, fortæller her fra sin tur til Nigeria i marts, hvor hun fik indtryk af kirkens vigtige arbejde med at række ud;

Stegende hede og støv så langt øjet rækker

Jeg har aldrig tidligere været i Nigeria. Så der er meget at forholde sig til efter 10 dages rejse. Der er dog nogle oplevelser, der nu står meget klart;
Det var tørt og støvet stort set alle steder, vi kom frem. Tørt og støvet på så voldsom en måde, at det er svært at forestille sig, at det bliver grønt og frodigt, når regntiden om kort tid rammer. Og de 45 graders stegende hede var en daglig påmindelse om, at der er en grund til, at det er tørt.
På køreturen fra vores hotel i Yola mod LCCN’s hovedkontor i Numan så vi ofte, hvordan fulanier drev deres kvæg i vejkanten med retning mod næste vandhul eller flod. Realiteten er dog, at flere steder var vandløbene fuldstændig udtørrede, og vejbroerne hen over flodlejet fremstod overflødige.

Regnens vidtrækkende konsekvenser

Selv om man kunne drømme om kølende sommerregn og grønne spirer i den udtørrede jord, er det ikke kun med forventningsglæde, at nigerianerne venter på regntiden. De seneste år har regntiden kommet med store omkostninger og udfordringer; regnmængderne har været så ekstreme, at de for nuværende udtørrede floder ikke blot er blevet fyldte, men også er gået langt over deres breder og har medført store udfordringer for de omkringliggende områder, hvor huse og afgrøder er blevet tilintetgjort.

I Adamawa provinsen, hvor LCCN har sit hovedkontor, vurderes det, at 48.000 husstande blev ødelagt af den seneste oversvømmelse i 2023. Provinsen er et vigtigt landbrugsområde i landet, og flere andre provinser henter deres fødevarer her. Det betyder, at de store oversvømmelser får vidtrækkende konsekvenser for hele landet, hvis ødelagte husstandes landbrugsjord ligger øde hen.
Ud over de mange ødelagte huse medførte oversvømmelserne også store sundhedsmæssige konsekvenser pga. store mængder af stillestående vand i lokalområderne, som øger risikoen for diarre og malariaudbrud.

Humanitær bistand

Som danskere har vi stormflods- og indboforsikringer, der holder hånden både over og under os, når der kommer store mængder af regn eller andre udfordringer. Men når jeg sidder og kigger ud på det ekstremt tørre landskab i Numan, ved jeg godt, at der ikke er et sikkerhedsnet, der automatisk sætter ind, når regnmængderne formentlig kommer til at give udfordringer i den kommende regntid.
Det manglende sikkerhedsnet betyder, at kirken spiller en stor og vigtig rolle i forhold til at række ud for at dække både fysiske og psykiske behov for alle dem, der bliver ramt af oversvømmelserne. Og vi ønsker at stå skulder ved skulder med kirken i det vigtige arbejde.

Kirkens udstrakte hænder

LCCN’s humanitære indsatser har ikke blot en effekt her og nu på den korte bane, men har også stor betydning for befolkningens fremtid – selv uden konsekvenserne fra oversvømmelserne, står Nigeria i en ustabil økonomisk situation, hvor alle oplever, at denne måneds lønudbetaling ikke strækker helt så langt som i sidste måned pga. enorm inflation.
Derfor er kirkens udstrakte hænder i form af maduddeling og økonomisk bidrag til investering i nye afgrøder en vigtig indsats i forhold til at sikre, at familier fremadrettet har mulighed for at skabe egen indtægt og dermed deres fremtidige levegrundlag. Udover at række ud for at dække de konkrete fysiske behov tilbyder kirken også traumebehandling til de familier, som har mistet alt i forbindelse med oversvømmelserne.

Kirken ”derude” er også dig og mig!

Jeg har altid set det som et stort privilegium at møde Guds kirke i andre dele af verden. Der er noget helt særligt ved at være sammen med kristne brødre og søstre og umiddelbart føle sig hjemme og velkommen, selv om sproget, kulturen og temperaturen er væsentlig anderledes end herhjemme.
Hver gang jeg møder kirken ude, bliver jeg mindet om, at vi alle er en del af Guds menighed – og alle er kaldet til at række ud – både konkret med vores økonomiske midler, som kan bidrage til, at kirken ”derude” kan gøre en konkret forskel for de, som er ramt af naturkatastrofer. Men lad os også stå sammen i forbøn for alle dem, som er ramt af sidste års oversvømmelser i Nigeria og samtidig bede om beskyttelse i forhold til den kommende regntid.