Ser du månen, Daniel?

Daniel er en nigeriansk evangelist i det nordlige Nigeria. I 2022 blev han holdt som gidsel af en røverbande i seks måneder. Ved et mirakel lykkedes det ham at flygte.

Daniel blev sammen med nogle af sine kollegaer taget til fange af en voldelig, religiøst motiveret bande. Han og de andre gidsler boede i røvernes lejr og blev udsat for mange grusomheder, blandt andet udsultning. De forsøgte at tvinge alle til at frasige sig deres tro og blive muslimer. Alle skulle med i moskeen til bøn hver morgen. Daniel modsatte sig deres tvang, og gennem bøn og faste fik han lov til at slippe for at komme i moskeen, og lidt tid senere fik fangerne lov til at praktisere hver deres religion. Han vandt respekt blandt fangerne fordi de kunne mærke kraften i hans bøn og tro på Jesus.

Selvom hans krop var nedslidt og han havde stærke smerter i sine ben, så lykkedes det en nat Daniel mirakuløst at springe over en sovende vagt, og få åbnet døren til det sted, de var fanget. Han og 11 medfanger undslap. De flygtede ud i bushen og blev jagtet af gidseltagerne, der af en eller anden årsag ikke kunne spore de undvegne fanger, selvom de var dygtige til det. De ville med sikkerhed være blevet dræbt på stedet, hvis de blev fanget.

I dag er Daniel genforenet med sin familie. Hans krop er blevet stærk igen og hans tro er endnu stærkere! Han vil meget gerne starte på bibelskole, så snart det er muligt.