Kirke, Klinik og Skole er de tre ben Mission Afrika altid har stået på. Men der har været en forskydning – en vægtlægning helt indtil visionsdokumentet 2012 på 100-års jubilæet for Sudanmissionen.

Den store missionskonference i Edinburgh i 1910 var på den ene side startskuddet til Sudanmissionen året efter. Sudanmissionen startede som en lægemission, fordi de første missionærer var doktorer. Enkelte blev ophøjet til ”rigtige” missionærer, da de blev ordineret, som vores første formand Anthon Pedersen udtrykte det. Men på den anden side regnede Edinburgh-konferencen ikke lægemission som et selvstændigt spor i missionen, og det har lige siden præget missionsarbejdet. Man kan sige, der har været en trappe, hvor det øverste og ypperste trin var den mundtlige proklamation af evangeliet. Lægemission og skolearbejde var bare vejvisere til det vigtigste: forkyndelsen.

Men er præstemissionæren mere værd end lægen eller underviseren? Munken Frans af Assisi tilskrives at have sagt: ”Forkynd evangeliet. Brug om nødvendigt ord!”

Vores protestantisk, pietistiske tradition har adskilt det åndelige og det verdslige. Det har givet en usund forfordeling af Ordet. Jeg talte med Ærkebiskop Musa Filibus fra Nigeria om, at det bliver giftigt at skelne mellem det hellige og det sekulære. Som om det verdslige liv ikke har stor værdi for Gud, når det er her vi bruger størstedelen af livet i arbejde, fritid og familien. Tværtimod er vi kaldet til at være ”en velduft” af Kristus i vores hverdag (2. Korintherbrev 2,15f). Han er også herre over arbejdspladsen, erhvervslivet, familien, gaderne, boligerne, slummen, skolerne, universiteterne, hospitalerne, det politiske liv og fritiden med sport, kultur, tid og rum.

Terapeutisk mission

Men det der driver os ud i mission, er en såkaldt eskatologisk mission, der kort og kontant siger: Der er en himmel og et helvede. Hvis ikke vi forkynder evangeliet i sin helhed, går mennesker fortabt. Vi kan se det pinsedag: Menigheden startede med at forkynde den korsfæstede og opstandne Jesus med ord, og gik derefter i gang med den diakonale, sociale handling. Det er holistisk mission i urkirken. Mission Afrika fik det med i visionen i 2012. Men lige en mellemregning inden vi når dertil:

En af mine forgængere i Sudanmissionen udtrykte det sådan, at ”lægetasken aldrig må komme til at skygge over forkyndelse og menighedsplantning”. En sådan formulering bringer mere brænde til den misforståede pietistiske opdeling i åndeligt og verdsligt, så der i nogle kirkelige kredse stadigt bliver ”set skævt” til klinik og skole-delen af missionsarbejdet. I andre dele af Folkekirken ser man skævt til evangelisations-arbejdet. Man dyrker f.eks. kun nødhjælp, hvor man er så dybt begravet i den sociale indsats, at man har valgt at ”glemme” den evangelistiske indsats. Men begge dele er nødvendigt for terapeutisk mission.

Holistisk genbrug

I dag er ord og handling ligeværdige og uadskillelige sider af evangeliets forkyndelse. Der er ikke nogen trappe, hvor en af dem er over den anden. Mission Afrika vægter begge dele ikke bare lige højt, men uadskilleligt. Sådan skriver vi. Og alligevel skal vi ikke mange år tilbage i MA-historien, før vi støder på at vi har udfaset diakonale projekter, men fastholdt evangelistiske.

En del af dette arbejde med at række ud, sker også gennem vores 66 lokalkontorer rundt i landet: genbrugsbutikkerne. Her mødes vidt forskellige mennesker med vidt forskellig tro i fællesskabet om at drive en Mission Afrika Genbrugsbutik. Disse butikker er også holistiske. De er ikke bare skabt, for at være en pengemaskine for Mission Afrika, men for at dække mange formål.

  1. Tingene bliver genanvendt til gavn for miljøet og klimaet. Ja, vi er lidt klimatossede i Mission Afrika.
  2. Folk får mulighed for at købe gode ting til få penge. Det bliver især til gavn og glæde for de danskere i vores samfund, der ikke har så mange penge på hånden.
  3. Butikkerne er stærke og meningsfulde fællesskaber for alle de frivillige.
  4. Overskuddet går til rigtig gode formål ude i verden!

Økonomi er også holistisk, og her kunne man spørge, om et missionsselskab skal lave trosbudgetter eller realistiske budgetter? Hvad er forskellen? Er et trosbudget realistisk? Er man lidettroende, hvis man ikke tør satse vildt og stole på Guds nåde? Eller er man tværtimod naiv eller måske godt dum? Tja, Gud er svær at afkode sådan helt konkret. Vi ved med sikkerhed, at Han har velsignet Mission Afrika gennem 105 år på helt utrolige måder. Det har vi fuld tillid til ikke er standset.

Guds mission – Missio Dei – er, at vi præsenterer og repræsenterer evangeliet. At være missionær er ikke forbeholdt de professionelle. Dem Mission Afrika sender kunne vi kalde ”tværkulturelle missionærer”, for alle er vi missionærer. Guds mission gælder 1) hele Guds kirke, 2) ethvert medlem i 3) hele livets udfoldelse.

Tak for jeres forbøn og for jer!

De bedste missionshilsener

Henrik Engelbrekt Refshauge
Generalsekretær Mission Afrika
Lysengallé 15D, 8270 Højbjerg